DDB: Digital formidling

DDB - Danskernes Digitale Bibliotek - fylder meget i biblioteksverdenen i øjeblikket!
Formålet med  DDB er etablering af et samarbejde, der styrker folkebibliotekernes digitale formidling. Ialt 97 af landets 98 kommuner har tilmeldt sig samarbejdet, hvilket betyder, at ca. 90 % af befolkningen i løbet af de næste par år bor i en kommune med samme digitale tilbud tilrettet lokale forhold. Kernen i DDB er en fælles infrastruktur, der giver folkebibliotekerne mulighed for at dele data, indhold og it-løsninger.

Samarbejdet omfatter udvikling, indkøb, drift og support på det digitale område, og det består af 3 elementer: En basispakke, en indkøbspakke og en hjemmeside.

Basispakken
I Basispakken er der afsat en pulje på 10 mio. kr. udvikling af en infrastruktur, en statistikløsning, en mulighed for fordeling af indhold, teknisk support til infrastrukturen og udviklingen af app's. Kun få kommuner har ikke tilmeldt sig Basispakken herunder København.

Indkøbspakken 
Indkøbspakken består af en fælles indkøbssystem til digitale materialer. Med et fælles indkøbssystem er der mulighed for ensartede regler og bedre økonomiske aftaler. Med Indkøbspakken skal bibliotekerne fortsat selv vælge de digitale værker, når de køber en e-bog, en netbase eller en netlydbog, men alle licensaftaler og hele administrationen foregår via DDB. På sigt er det hensigten at udvide indkøbssamarbejdet med musik, film og spil.

Hjemmesiden (DDB CMS)
Bibliotekerne kan også tilmelde sig DDB CMS, som består af søgefunktion og web-del. Den er baseret på en fælles platform. "ding2tal", som er en udløber af Ting, - læs mere i et tidligere indlæg her på bloggen. Et væsentligt element i Ting er jo den fælles "Databrønd", hvorved borgerne i en samlet søgning søger på tværs af materialer og platforme.

Hjemmesidepakken indeholder fælles hosting, vedligeholdelse og support af CMS, designinstallation og opdateringer. Biblioteker står selv for alt det redaktionelle indhold såsom nyheder, arrangementer og fakta.sider.

74 kommuner har tilmeldt sig hjemmesidepakken.

Med DDB er der mulighed for et nyt stærkt biblioteksfællesskab på tværs af kommuner og bibliotekernes forskelligheder. Biblioteksvæsenet har jo en lang tradition for samarbejde, og tilslutningen til DDB viser, at samarbejdet vil kunne fortsætte langt ud i fremtiden.



Bibliotekerne vil i længden kunne bruge mere tid på formidling/anvendelse af værktøjerne end at "bygge dem", hvilket samlet set må komme borgerne til gode.

Læs mere på DDB's hjemmeside (herunder udbud, tidsplaner og priser).

Du kan også følge med på Kulturstyrelsens hjemmeside, hvor også Rapporten: "Danskers Digitale Bibliotek: Fælles løsning til digitale formidling for folkebibliotekerne" (marts 2012) kan læses.

Spændende artikler af nyere dato kan læses i Bib-Forum (Dec. 2013) og Perspektiv (Jan., 2014).

AT-2014

Emnet for årets AT-opgave er 'mad og mennesker'. Vi har samlet en række links til sider med artikler og andre ressourcer, der kan bruges af de studerende.

Generelle
EMU om opgaven med ideer til hvordan man kan inddrage de forskellige fag.
Københavns Biblioteker har en side med forlag til relevante bøger
Videnskab.dks samling af relevante artikler

Mad og kultur
Madkulturen.dk
Landbrug & Fødevarers side om madkultur
Samling af links om religiøst og kulturelt betingede spisevaner
Historienets tema om mad
Kokkepigens blog udgivet af Nationalmuseet

Spiseforstyrrelser
Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade

Klima og fødevareknaphed
Danmarks statistik med tal om fødevareforbrug og landbrug
Etik.dk samling af artikler om forbrug og fødevarer
Naturerhvervsstyrelsen

Madtrends
Regional madkultur Sjælland
Regional madkultur Bornholm
Regional madkultur Thy-Mors
Regional madkultur Vestjylland
Nordisk Ministerråd http://www.nynordiskmad.org/
OPUS - Det Biovidenskabelige Fakultet om ny nordisk hverdagsmad
Fremtidsforsker om madtrends

Ernæring
DTU Fødevareinstituttet
Sundhedsstyrelsens side om mad med inspiration til At-forløbet
Sundhedsstyrelsens udgivelser

Selvudgivelser - Udgiv din egen bog.

"Alle har en forfatter i maven!" 

Alle kan i hvert fald kan selvudgive en bog. Man skal bare have lidt teknisk snilde og/eller en masse penge.

Det har aldrig været nemmere at få den bog udgivet, som man har haft liggende i skuffen i de sidste tyve år. Eller biografien om ens dejlige mor der var god til bage eller den Tolkien kopi man lavede i folkeskolen. Man kan springe alle led over hvor kvalitet bliver vurderet og få bogen direkte ud til folket.

Man kan også sige at litteraturen er blevet mere fri og ikke mere er afhængig af firmaer, der skal tjene penge på et salg. Litteratur for alle fra alle. Der er fordele ved at udgive sin bog selv. Hvis bogen bliver et hit, er ens indtjening større. Men der er også fordele ved at udgive på etablerede forlag, De har reklamebudgetter, redaktører og kvalitetsstempler bare ved at deres navn er på bogens forside.

Ligegyldig hvilken indstilling man har til selvudgivelser, så er de her og fylder mere og mere i litteraturlandskabet.

Her kan du se en oversigt over hvor du kan læse mere om selvudgivelser som e-bog eller papir bog.

Her er en rigtig god artikel, fra et forfatternetværk, der hedder New Pub. Artiklen giver et overblik over de muligheder man har som forfatter.   

Saxo:
Hurtig og nem måde at få e-bøger udgivet. Der er en nem startguide på dansk og man får 70% af salgsprisen. Alle kan så købe e-bøgerne på Saxo´s hjemmeside.

Mellemgaard:
Et forlag der udgiver papirbøger og hvor man som forfatter selv kan være med til at betale for at få bogen udgivet. Læs mere her.

Attika:
Attika er en forening, hvor forfatterne selv betaler for udgivelser. Man kan få hjælp fra de andre

medlemmer i foreningen og overskud fordeles blandt medlemmerne.

Amazon:

Her har man muligheden for at få millioner af købere, hvis man skriver på engelsk. Også her betaler man en del af overskuddet til Amazon. Her er en visuel guide til hvordan man kommer i gang med at udgive hos Amazon.

BoD og Gopubli.sh:

Hvis man gerne vil have hjælp til at udgive din bog så kan du bruge firmaer som dem her. Her kan man tilkøbe sig hjælp til det meste. Man kan både få lavet papirbøger og e-bøger.

Så hvis du gerne vil udgive din egen bog, er det bare med at komme i gang.

Undervisning via internettet

Her på bloggen har vi tidligere skrevet om onlinekurser om at bruge internettet og mange af dets funktioner.

Men der er efterhånden flere og flere, der lægger kurser og hele undervisningsforløb ud, så man kan lære at skrive computerkode, og dermed lave computerprogrammer, tage universitetskurser eller optage al mulig anden viden, der som sådan ikke har noget med at lære at bruge internettet at gøre.

På Youtube ligger der utroligt mange videoer med kurser, foredrag eller andre tips. To af mine favoritter viser, hvordan man kan folde t-shirts på mindre end fem sekunder og hvordan man kan få en kold radiator til at blive varm igen, hvilket nok skal være nyttigt i disse dage!

Men der ligger også mange videoer fra TED Talks- konferencerne på Youtube. TED Talks er en konference, hvor mange forskellige personer afholder korte foredrag eller opvisninger på 10-20 minutter indenfor alle mulige forskellige emner. En lang række kan ses her, men TED Talks har også en officiel hjemmeside, hvor man også kan se videoerne.

Der findes også en danske pendant til dette, nemlig Danskernes Akademi, der dog er noget mere forsknings- og undervisningsorienteret.

Indenfor undervisningsverdenen er der ved at brede sig en tendens til at lægge mange kurser og undervisningsforløb online. Oftest er de lukkede for alle andre end dem, der er tilmeldt de enkelte undervisningsinstitutioner, men rundt omkring i verden er der blandt andet universiteter, der lægger hele kurser og semesterforløb online til alle, der har lyst til at give sig i kast med dem.

Nogle af disse universiteter er eksempelvis det amerikanske Massachussets Institute of Technology (MIT), men også et tilsvarende indisk universitet, Indian Institute of Technology, giver mulighed for at følge kurser gratis online. Også Khan Academy er et af de største online-læringssites.

Du kan finde flere gratis kurser online via hjemmesiden Coursera og Open Culture.

Vil du lære dig selv at programmere, så kan du gøre det hos Codeacademy, der har kurser i  programmeringssprog som Python, Javascript, PHP, HTML med mere.

Fælles for de forskellige onlinekurser er, at man skal kunne engelsk for at få et udbytte af dem. Men kan du ikke engelsk, så er der håb endnu. For du kan også finde gratis sprogkurser online.

Men spørgsmålet er, hvor godt sprogkurser egentlig egner sig til selvstudier og om man ikke ville være bedre tjent med decideret holdundervisning? Har du gode erfaringer med eksempelvis sprogstudier via internettet, så er du velkommen til at give lyd i kommentarerne nedenunder. :-)

Hvad er en geek og hvad er en nørd?

I gamle dage, det vil sige så sent som i 1980'erne og start-90'erne, var ordene "geek" (ingen dansk oversættelse, men ifølge wikipedia har udtrykket "at drive gæk med" og "gækkebreve" en forbindelse til "geek") og "nerd" (dansk: nørd) nedsættende beskrivelser om personer, man ofte opfattede som sære mennesker med sociale problemer og mærkelige interesser.

Nu er det dog ved at vende, så de mennesker, der tidligere helst ikke ville stigmatiseres af de to ord, snarere er begyndt at omfavne etiketten og med stolthed proklamerer, at de så sandelig er en geek eller nørd. Ja nogle siger endda, at fremtiden tilhører disse geeks og nørder.

Men hvad er en geek og en nørd?

Geeks var oprindeligt omrejsende cirkusartister, der i begyndelsen af 1900-tallet udførte "kunster", som primært skulle virke chokerende eller ulækre på de betalende kunder. Et eksempel på sådan en kunst var at bide hovedet af en levende kylling. 

Ordet "nerd" stammer fra den amerikanske forfatter Dr. Seuss, og blev efterfølgende brugt til at beskrive mennesker med haltende sociale færdigheder, veludviklet intelligens og en stærk tendens til at bruge meget tid på emner, der ligger udenfor mainstream-området. Herhjemme blev udtrykket "nørd" især kendt, da Kim Schumacher brugte det i oversættelsen af filmen "Revenge of the Nerds" (Nørderne kommer).

Nørders og geeks attributter er meget ens, men man kan godt finde punkter, hvorpå de adskiller sig en smule fra hinanden. Geeks er efter sigende typisk mere socialt orienterede end nørder, ved en del om mange forskellige ting og har interesser, der breder sig ud over et større felt af forskellige obskure emner. I modsætning hertil ved en nørd rigtig meget om et bestemt eller få emne(r), og er måske decideret ekspert inden for området.

Geeks og nørder findes inden for mange fag, også biblioteksbranchen. Måske har du en kollega, der ved exceptionelt meget om bilreparations-manualer, strikkeopskrifter eller tegneserier. Måske er det dig selv? Vil du tjekke det, så er der mange tests på nettet af mere eller (ofte) mindre seriøs grad. Prøv for eksempel disse to: The Geek Test og The evolution of the Geek.

Som du kan se ud fra Evolution of the geek-testen, så er der mange typer. Viser det sig, at du er en geek eller nørd, så er det absolut ikke noget at være ked af, tværtimod. Bare lyt til skuespillerne Simon Pegg og Wil Wheaton, når de fortæller, hvorfor det er cool at være nørder og geeks!

Streamingtjenesterne Mofibo, Storytel og eBib

I denne måned kigger vi nærmere på streamingtjenesterne Mofibo, Storytel og eBib

Streamingtjenester indenfor musik har længe været i gang med Spotify, hvor man for et fast månedligt beløb kan streame ubegrænset musik - ligesom tv f.eks. har Netflix. Begge tjeneste stormer frem og er uhyre populære. Nu er der for alvor ved at komme gang i streamingtjenester indenfor bogområdet; det er Mofibo, Storytel og eBib de bedste eksempler på. Fordelen ved streaming er klar: Man kan læse! På alle tidspunkter, på alle steder, uden at skulle have andet med sig end feks. sin IPhone eller iPad med sig.

Den nye tjeneste Mofibo.dk, som gik i luften i juli 2013, tilbyder ca. 6.000 danske bøger fra en lang række forlag - bla. Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, JP/Politikens Forlag og Peoples Press, som er de fire største udgivere på det danske marked.

Mofibo.dk er de første i Danmark til at lancere deres bud på en betalings-streamingtjeneste indenfor bogbranchen. De første 30 dage er gratis, herefter koster det 99. kr. om måneden.
Mofibo fungerer sådan, at man først downloader en app fra Appstore til sin IPhone eller iPad. App'en er den indgang, man har til bøgerne. Senere vil app'en også komme til androidtablets og telefoner, men så vidt jeg har forstået ikke til Kindle.

Derefter åbner man sin app og ser en masse titler, man kan vælge imellem. de mest populære ligger fremme på skærmen, og ellers kan man søge under genrer eller under titler og forfattere.
Man vælger en bog ved at trykke på billedet af den forside. Herefter kan man vælge funktionerne Læs, Gem og Del. Ved Læs skal man være på nettet for at kunne fortsætte sin læsning. Men hvis man trykker Gem, kan man læse bogen offline og feks. tage sin iPad med til stranden. Når man først er i gang, kan man som ved de fleste ebøger vælge feks. skriftsstørrelse.
Det kan lade sig gøre at søge uden at melde sig til. Jeg undrede mig over, at jeg ikke fandt Peter Tudvads "Forbandelsen". Til gengæld fandt jeg "Halvbroderen" af Lars Saabye Christensen.
Det er heller ikke afklaret, hvordan forfatterne skal aflønnes for deres rettigheder.
Mobifo.dk vil helt sikkert danne præcedens for fremtidige digitale streamingtjenester på bogområdet.
Læse mere her og få svar på evt. spørgsmål.

I maj 2013 åbnede endnu en litterær tjeneste Storytel.dk, som tilbyder digitale lydbøger til såvel IPhone og iPad som til androidtablets og telefoner, såsom Samsung. Storytel tilbyder fra starten godt 2000 titler, hvoraf halvdelen er danske og halvdelen engelske herunder ca 225 businesstitler. Prisen er også 99 kr. om måneden for et abonnement. Man downloader en app via Appstore, Google Play eller Windows Market afhængig af hvilken slags telefon/tablet man har. Bøgerne streames i formatet mp3, og man kan også her lytte til et antal bøger offline. Gyldendal og forlagets datterforlag samt Modtryk er blandt deltagerne i Storytel, og de giver bla. adgang til Hanne-Vibeke Holsts populære romaner (Gyldendal) samt krimier af f.eks. Jo Nesbø, Jan Guillou og Arne Dahl (Modtryk). Af forholdsvis nye titler kan nævnes, at man kan høre Kim Leines "Profeterne i Evighedsfjorden" og "Svalens graf" den nye krimi af  Sissels-Jo Gazan.
Men udvalget er stadig meget begrænset - også i sammenligning med netlydbog.dk, som tilbyder ca. 2.800 titler. Og prisen er lidt høj, når man sammenligner med Spotify's premiumudgave, hvor man har adgang til flere millioner musiknumre for samme pris.
Iflg. brugerne af tjenesten er brugevenligheden på app'en ikke særlig god. Eksempelvis kan det lade sig gøre at sætte bogmærker, men det ville være mere effektivt med markerede stop i teksterne, så man kan hoppe frem og tilbage.
Men ideen bag Storytel er god.
Du kan hente vejledning og evt. svar på spørgsmål her

I maj 2013 lancerede distributionsselskabet Publizon i samarbejde med forlag som Gyldendal og Lindhardt og Ringhof, Modtryk, Politikens forlag, Gads forlag samt en række mindre forlag eBib.dk, - konkurrenten og alternativet til eReolen.dk. eBib.dk blev etableret efter et sammenbrud i forhandlingerne mellem Forlæggerforeningen og konsortiet bag eReolen. Dette fik en række af landets største forlag til at trække sig fra eReolen. eBib.dk vil i en forsøgsperiode på op til et år blive tilbudt af/via bibliotekerne samtidig med eReolen, - og lånerne kan fra eBib.dk - ligesom fra eReolen.dk - låne e-bøgerne, hvis kommunens bibliotek har tilsluttet sig ordningen.
Ebib.dk tilbyder e-bøgerne i en såkaldt licensmodel. Det betyder, at biblioteket indkøber det antal eksemplarer af en titel, de ønsker at kunne udlåne samtidigt. Det samlede indhold af titler i eBib.dk er
5000. Men det enkelte bibliotek vælger selv, hvor mange titler, det vil tilbyde.
E-bogen kan herefter udlånes fire gange, inden biblioteket skal forny licensen. Man kan komme ud for at stå i kø til en e-bog, da hver licens kun kan udlånes til en låner ad gangen.
Lånetiden på e-bøger er 30 dage, og biblioteket fastsætter det antal e-bøger, man kan låne om måneden. På eBib.dk kan man derfor reservere en bog. Ved reservering har man mulighed for at indtaste mailadresse og/eller mobilnummer og dermed få besked, når e-bogen er ledig. Biblioteket fastsætter også, antallet af reserveringer, man kan foretage.

Bøgerne streames til computer, smartphone eller tablet, det vil sige, at indholdet leveres, mens man læser. Stream på eBib.dk er en online-baseret visning af e-bøger, som kræver, at man er på internettet. E-bogen gemmes altså ikke lokalt. Man har dog - i lighed med ovennævnte to portaler - mulighed for at læse bøgerne offline, og dermed tage dem med på ferie, i toget eller på stranden. Det kræver, at man henter en app. Den kan hentes til iOS(iPad og iPhone) i App Store, og er på vej til Android og Windows RT.

NB! Efter vi i Ishøj har opdateret vores IPads med det nye styresystem iOS 7.0 er der i forbindelse med lån af en ebog fremkommet en fejlmelding, at filen er korrupt. Bogen lægger sig dog på "Min side" i eBib.dk og kan læses. App'en til eBib.dk kræver formodentlig en opdatering!

Læs mere i denne vejledning i brug af eBib.dk.
            
Endelig skal det nævnes, at eReolen.dk i august "udkom" i en ny og forbedret version. Her kan man nu også downloade en app og streame e-bøgerne, - som nu også kan læses offline. Læs mere på eReolen.dk.
Mange mennesker har allerede købt en decideret ebogslæser (uden netadgang), - den vil ikke kunne bruges længere.

Allersidste nyt i.f.m. eReolen.dk/eBib.dk: Politiken har netop - torsdag d. 26. september - haft et indlæg, som viser, at brugen af eReolen.dk i forhold til eBib.dk går bedre end forventet, - brugerne af de 2 tjenester vil hellere bruge eReolen.dk i stedet for eBib.dk, bla. fordi, at man på eReolen.dk ikke kan risikere at skulle stå i kø til en bog. Læs artiklen på nettet i løbet af kort tid!

På ebogsområdet er der pt. flere private streamingtjenester, som er i gang - som eksempel kan nævnes, at man via riidr.dk og deres tilbud Riidr one for 69 kr. om måneden kan vælge blandt 6.500 bøger og lydbøger og købe 1 bog eller lydbog om måneden (35 kr. den første måned) og læse den, hvor man vil via Riidr apps. Desuden kan man orientere sig i de øvrige bøger ved at læse de første kapitler. På riidr.dk kan man også buge Kindle.

Vi har nok kun set starten på markedet for streamingtjenester på bogområdet - det gælder private som offentlige - i skarp konkurrence - men det bliver kvaliteten og udbuddet af titler forhåbentlig kun bedre og større af. Læs iøvrigt indlægget i Politiken d. 13. september 2013, om musikselskabernes/pladeselskabernes nye gunstige samarbejder med streamingtjenesterne Spotify og Wimp. Det kan give et fingerpeg om, at streamingtjenester generelt er vejen frem.

Digitalt selvforsvar

Digitalt selvforsvar er i familie med almindelige computersikkerhed, men dækker over andet og mere.

Vi ved efterhånden alle sammen, at banken aldrig ville bede om vores dankortoplysninger i en mail og at hvis man bruger nettet skal man også installere en anti-virus.

Men digitalt selvforsvar handler i lige så høj grad om at beskytte sig fra ikke-kriminelle. Det handler om at Google, Facebook og andre firmaer indsamler og videresælger ens data uden at man har nogen kontrol over dem.

Det handler også om at f.eks. det offentlige og potentielle arbejdsgivere kan se meget mere om en på nettet end man egentligt er klar over og at disse oplysninger, især ude af kontekst, kan få negative konsekvenser for en.

Der findes mange guides på nettet til hvordan man beskytter sit privatliv og der er også udkommet en bog på dansk ”Fake it!” om emnet, men her dækker vi nogle grundlæggende skridt man kan og bør tage.

Pop-ups er stort set altid reklamer og kan være farlige og for at undgå at der bliver mange af dem og at du kommer til at klikke på dem ved et uheld, bør de blokeres på forhånd. Du kan altid afblokere på de få sider, hvor det er nødvendigt. Alle browsere har muligheden for at blokere pop-ups.

Der findes tillige et plug-in til Firefox, der kan blokere for bannerreklamer, så de slet ikke bliver indlæst og dermed også kan blokere for hvad der ellers ville have fulgt med af malware.

Andre nyttige redskaber er en url-expander, der kan vise hvad der gemmer sig bag forkortede links, f.eks. på Twitter og en web scanner, der kan afgøre om et link er farligt inden du klikker på det.

Undlad at poste personlige data på Facebook og andre sociale netværk. Det gælder ikke bare cpr-nummer, men også din rigtige fødselsdato, der i kombination med dit fulde navn kan bruges af identitetstyve. Også dit telefonnummer og adresse bør holdes hemmelig. Overvej at bruge et alias på sociale netværk du bruger privat og så kun bruge dit rigtige navn professionelt på LinkedIn og lignende sider.

Skift password jævnligt, gerne en gang om måneden, men aldrig på opfordring, for det kan være et forsøg på at stjæle dit password. Undlad at autosave dit password.

Ryd din historik og slet cookies mindst en gang om måneden. Overvej at benytte de muligheder for at bruge nettet uden at gemme data, som findes i de fleste browsere. Også her findes der redskaber der kan hjælpe dig. Disconnect.me sørger for at f.eks. Facebook og Google ikke kan følge din færden rundt på websider. Man kan blokere helt for cookies med et program der hedder DoNotTrackMe

Accepter aldrig venneanmodninger fra folk du ikke kender, heller ikke selvom det ser ud til at I har en eller flere fælles venner.

Skriv ikke om dine ferie- eller rejseplaner på Facebook og andre sociale netværk. Vent med at dele billeder til du er kommet hjem. Undlad også at dele billeder af dit spritnye tv og hvad du ellers måtte have af dyre ejendele. Informationerne kan opsnappes af indbrudstyve, men selv hvis det ikke sker, risikerer du, at de bliver set af dit forsikringsselskab, der betragter den slags som risikoadfærd.

Check dine privatlivsindstillinger. Det er en kendt sag at Facebook ynder at ændre deres indstillinger jævnligt og sjældent til det bedre. Hvis du ikke orker at læse de tusindvis af ord i dokumentationen for de forskellige hjemmesider, så kan du hurtigt finde guides på nettet, der fortælle dig hvad der er vigtigt og hvad du selv skal gøre.

Før du installerer en app på din telefon eller tablet, så tjek altid hvad den gerne vil have adgang til og tænk over om det er rimeligt. En app der giver dig vejrudsigten skal bruge adgang til dine gps-data, men der er ingen grund til at den skal kunne se dine kontakter. Det kan være vanskeligt at gennemskue hvad der er rimeligt at bede om (de fleste apps, uanset hvad de er til, skal f.eks. bruge adgang til internettet for at kunne vise reklamer) og nogle ting der virker harmløse kan være risikabel, når man kombinerer dem. Denne artikel (på engelsk) forklarer hvordan man bruger sund fornuft til at vurdere apps.

Generelt handler digitalt selvforsvar om en grundlæggende skepsis når man færdes på nettet. Det er ikke nødvendigt at melde sig ud af den digitale verden, men man skal ikke have nogen illusioner om at store firmaer vil en det bedste eller at de ting man lægger ud, ikke kan blive set af flere end man først havde tænkt.

Google+ Hangouts og Goodreads

I denne måned kigger vi nærmere på Google+ Hangouts og Goodreads.

Google+ Hangouts er en videreførelse af Google Chat. Ligesom med f.eks. Facebooks chat kan man chatte med flere personer på en gang, navngive chatten, vedhæfte filer, såsom billeder, der automatisk bliver gemt i en privat mappe, og bruge grafiske smileyer, kaldet ’emojier’. Google reklamerer faktisk med at de har 850 håndtegnede emojier for Google Hangout. Derudover er Hangouts også integreret med videoopkald, så man kan skifte fra at chatte til at ringe og starte en videosamtale med alle deltagere.
Man starter Google Hangouts via Gmail eller Google+ hjemmesiden og den kan bruges på tværs af mange forskellige styresystemer, ikke kun Android.
Næste skridt for Google bliver at integrere Google Voice, deres telefonselskab, med Hangouts.

Goodreads er en social webside der er centreret om bøger. På Goodreads kan du lave lister over bøger du allerede har læse, give karakterer og skrive anmeldelser. Du kan også lave lister over bøger du gerne vil læse eller er i gang med at læse og du kan markere hvor langt du er nået i bogen.

Når du har læst og ratet tilstrækkelig mange bøger kan Goodreads også komme med forslag til andre bøger du måske vil synes om. Ikke overraskende er der links på alle bøgerne til internet boghandlere, hvor man kan købe dem, både Amazon og andre, mindre kendte. Meget sympatisk er der også et link til at finde bogen på biblioteket. Det virker ikke når man er i Danmark, men det er et ganske charmerende træk.
Du kan blive venner med andre brugere, blandt andet kan du finde dine venner fra Google, Facebook og Yahoo, og få opdateringer på deres lister. Du kan også sammenligne hvad I har læst og hvilken karakter I hver især har givet bøgerne og få at vide hvor mange procent I har tilfælles.
Du kan også indgå i grupper, enten private eller offentlige, hvor du kan diskutere bøgerne og måske også andre emner. Så hvis du ikke fandt en læsekreds, der var noget for dig, gennem vores indlæg i marts, kan du helst sikkert finde noget her. En særlig fiks feature er at det er muligt at finde grupper baseret på ens liste over bøger man gerne vil læse.
Der er naturligvis apps for Goodreads til både iOS og Android.