torsdag den 16. december 2010

Vil I være med?

Koster gratis og tager kun 20 min!

Efter 1 års succes med Ny Netviden, deler vi nu ud til alle!

Hold dig selv og dine kollegaer orienteret om nye tiltag på nettet. Hver måned er der nye spændende ting at lære. Målgruppen er alle ansatte på bibliotekerne og formålet er, at alle medarbejdere nemmere kan hjælpe og vejlede vores brugere, når de har spørgsmål om ting på nettet.

Her kan du se hvad vi tidligere har gennemgået.

Det tager ca. 20 min at deltage pr. måned pr. medarbejder og det tror vi de fleste har mulighed for.

Find en tovholder, der vil sende en mail ud 1 gang om måneden til hele personalet om, at de skal gå ind og kigge på Ny Netviden bloggen. Lav evt. en lille konkurrence og træk lod om en æske chokolade imellem deltagerne. Det motiverer ;o)

Indlæggene bliver lavet af 4 bibliotekarer fra Hillerød, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby.

Er det noget for jer?
Du skal bare sende en mail til mig om at I gerne vil være med.

Ny Netviden er en udløber af 23ting projektet.

Signe Amalie Svenningsen
Hillerød Bibliotek

onsdag den 1. december 2010

Opsamling - hvad har vi lært.

Vi har været vidt omkring siden oktober 2009, hvor Ny Netviden begyndte. Denne måned skal vi kigge på hvor meget vi egentlig har nået. Og det er ikke så lidt!

Hvis I har ønsker til emner vi skal kigge på i det nye år, så skriv dem i kommentarerne. Ny Netviden en udløber af 23ting projektet og et ønske om at personalet på biblioteket, er informeret og opdateret om hvad der foregår på nettet.

Her kan du se en opsamling over alt det, vi har gennemgået i de sidste 14 måneder. 


Oktober 09: iGoogle. 
Personlig startside i Google. Her kan du samle nyheder, mails og andet på din startside.

November 09: Twitter.
Microblogging. Små statusopdateringer som man kan følge. Lidt ligesom Facebook, dog ofte med mennesker man ikke kender i forvejen. Groft sagt er Facebook er dem du gik i skole med og Twitter er dem du ville ønske du havde gået i skole med.


December 09: Litteratur på Nettet.
Præsentation af 4 gode sider; Litteratursiden.dk, Scifisiden.dk, Krimisiden.dk og Horrorsiden.dk. Et væld at læsetips som vores brugere kan få stor glæde af.

Januar 10: Bibliotek.dk og de lokale søgebaser.
Gennemgang af Bibliotek.dk og de lokale OPAC´s. Hvad er det vores brugere ser og bruger, når de selv bestiller bøger.

Februar 10: Google Street view.
Kort på gadeplan. Danmark kortlagt på en hel ny kontroversiel måde af Google. Googles fotobiler har kørt Danmark tyndt og du kan nu se næsten alle gader i Danmark helt tæt på.

Marts 10: Hvad er en browser og hvilke typer er der?
Gennemgang af de mest populære internetbrowsere der findes. Der er mange gode alternativer til Internet Explorer.

April 10: Pallesgavebod.dk
Børnebibliotekernes nye hjemmeside for børn mellem 8 og 12 år. Den er pissegratis...

Maj 10: Ageforce.dk
Facebook for 50+. Roskildes biblioteks sociale netværk på nettet.

Juni 10: Tv på nettet.
Bonanza og pirat tv. DR´s arkiver på nettet og ungdomstv. Her kan man bruge timer på at gense gode gamle underholdningsprogrammer eller børnetv. Pirat tv er fyldt med satire og underholdning for unge.

Juli 10: Biblog og bibliografi.dk
2 gode og nyttige værktøjer til alle der arbejde på et bibliotek. Brug fx. bibliografi.dk til at se en serieoversigt over Jan Guillous serie om Hamilton. God at printe til en låner. 

August 10: Computer og konsolspil på nettet.
Plus bonus indlægget om Steam
Gennemgang af hvad der spilles på nettet og hvor man finder spil til fx downlån.

September 10: Apps
Gennemgang af hvad Apps til smartphones er. Læs fx. om Gladsaxe Biblioteks apps til deres brugere.

Oktober 10: Filmstriben
Downlån film gratis direkte til din computer.

November 10: E-bøger og E-bogslæsere.
Hvad er en E-bog og hvilke muligheder findes der indenfor E-bogslæsere.

Vi siger tak for i år og fordi I har været med. 
Vi ses til næste år, hvor vi igen vil præsentere nye spændende ting fra nettet. 
Signe, Ellen, Kirsten og Michael.

mandag den 1. november 2010

E-bøger og e-bogslæsere


I mere end 10 år har e-bøger været på nippet til at blive et hot emne i Danmark - men så er der kommet noget i vejen!
E-bogslæsere
En e-bogslæser er en minicomputer som er specielt designet til læsning. Den vejer mindre end en bog og benytter en teknik kaldet e-Ink (elektronisk blæk), som gør, at den bruger utroligt lidt strøm. Skærmen flimrer ikke og er ikke baggrundsbelyst som en almindelig computerskærm.
Der findes mange forskellige ebogslæsere på det danske marked - en oversigt over de mest populære kan ses her på g.dk’s hjemmeside.
Nogle bruger også begrebet e-bogslæser om et program der kan bruges til at læse e-bøger med.
I mange år var e-bogslæserne generelt set for dårlige, den første der rigtigt slog an på verdensplan var Amazon.com's Kindle der sidste år blev tilgængelig på det danske marked.
Nu er der kommet flere anvendelige e-bogslæsere, desuden er iPad blevet lanceret som en brugbar e-bogslæser.
Kindle blev et kæmpehit da den blev markedsført på det europæiske og dermed også danske marked, men den kan som udgangspunkt kun håndtere Amazons eget format DMZ (plus txt og PHD) og ikke det særlige format ePub der satses på hos de danske ebogs-netsteder som saxo.dk og g.dk.
Til gengæld kan alle iPad og iPhone-ejere benytte ebøger fra Amazon, der på denne måde har udvidet deres marked på en smart måde
E-bøger

En e-bog er en særlig tekstfil, som man downloader til sin computer og videre til e-bogslæseren eller downloader direkte til e-bogslæseren. Indholdet i en e-bog svarer til den trykte bog. Bogen er ofte beskyttet mod misbrug med en speciel filbeskyttelse.
Amazon har over 400.000 e-bøger på menuen og dertil kommer andre især engelsksprogede leverandører. Det hjemlige udvalg begrænser sig indtil videre til nogle hundrede titler, de største leverandører på det danske marked lige nu er http://www.saxo.dk/ og http://www.g.dk/.
Det danske udvalg har ikke fra start af indeholdt de mest populære titler, men de er ved at komme efter det, mange danske forlag er dog stadig tilbageholdende og priserne er høje - ofte koster en bog det samme i e-bogformat som i papirudgave.
Når vi ser på verden i øvrigt udvider e-bogsmarkedet sig med ekspresfart, f.eks. viser de seneste tal fra amazon.com at e-bøgernes salg overstiger salget af trykte bøger.
Men problemet er først og fremmest at man teknisk set kan sammenligne situationen med videoforvirringen inden VHS blev 'standarden' - der er ikke en entydig standard som kan bruges i alle sammenhænge, og ingen har turdet lægge ordentligt ud på det danske marked.
Biblioteker og e-bøger
Bibliotekernes forhold til e-bøger er også i nogen grad præget af ’vent og se.’
Mange biblioteker tilbyder deres lånere download af e-bøger via deres hjemmesider på linie med lydbøger, men tilbudet er endnu ikke ret stort.
De mest brugte leverandører er i øjeblikket http://www.ebib.dk/ og http://www.ebogsbibliotek.dk/.
Rygtet vil vide at der kommer en samlet dansk portal fra næste år.

fredag den 1. oktober 2010

Lån film på filmstriben.dk

Filmstriben.dk tilbyder streaming-film til undervisningsbrug, til biblioteker med henblik på fremvisning biblioteket samt til private via lån af film fra biblioteket. I dette indlæg vil vi koncentrere os om "Lån film online fra biblioteket", hvor filmstriben.dk tilbyder et udvalg af film til visning hjemme via internettet - direkte på lånernes egen pc/tv.
Filmen hentes ikke ned på computeren (=downloades), men sendes som streaming video i 2Mbit/s, som svarer til kvaliteten på en film på DVD format.
Filmen streames til brugerens pc efter lånertjek i bibliotekets lånerregister.
Ligesom ved Netmusik (nu BibZoom) skal man derfor være borger i den pågældende kommune samt være indmeldt som låner for at kunne benytte dette tilbud.
Prøv at klikke her : Filmstriben.dk og vælg "Lån film fra biblioteket".
Læs først hvordan du kommer i gang her : "Kom i gang".
Find den film, du gerne vil se og klik på "se filmen". Du vil muligvis få vist en liste over opdateringer, der er nødvendige, før du kan se filmen. Der vil være link til, hvor opdateringerne kan hentes.
Indtast herefter dit cpr.-nummer eller lånernummer samt pinkode og vælg bibliotek i rækken af biblioteker.
Se og nyd filmen.
Ved problemer med filmstriben prøv at læse her !
Den lånte film vil være til disposition i 24 timer og kan ses et ubegrænset antal gange på det samme lån. For at styre forbruget, har bibliotekerne sat individuelle begrænsninger på, hvor mange film, en låner kan låne om måneden.
Via et kabel kan pc'eren forbindes til ens fjernsyn, så man kan se filmen via TV-skærmen. Kabler, der kan bruges : Et 15 polet VGA kabel (det mest almindelige), et hdmi kabel eller et dvi kabel. Man skal checke om ens pc har stik til disse kabler.
Filmstriben giver adgang til en række film, hvoraf mange er vanskelige at finde på et kommercielt marked. Filmene, der indgår i Filmstriben, er både nye film og klassikere, og der både udenlandske og danske film. I juli 2010 indeholdt Filmstriben næsten 600 film med fjernadgang. Heriblandt et større antal kort & dokumentarfilm fra Det Danske Filminstitut. Der forventes at være en årlig tilvækst på 200-300 spillefilm og kort & dokumentarfilm. Man kan af og til springe køerne over på bibliotekernes tilbud af film på DVD og i stedet låne filmen på Filmstriben.

torsdag den 2. september 2010

Apps


Computer- og internetverdenen er nok nogle af de områder, hvor alting rykker sig hurtigst. Næppe havde vi vænnet os til at kunne gå online hvor som helst og når som helst (næsten) med vores bærbare via hotspots og wifi-forbindelser, men nu behøver vi ikke rigtig slæbe rundt på det tunge maskineri.
For Apple begik lidt af en genistreg, da de i sin tid lancerede deres iPhone og dermed kickstartede Smartphonebølgen. En smartphone er en mobiltelefon som er kendetegnet ved, at den udover at ringe og sms'e også kan gå på nettet og udføre opgaver og funktioner, som man tidligere kun kunne få gjort på en computer.


Det skyldes dels, at indmaden i iPhonen efterhånden kunne måle sig med den, som befandt sig i computere, men også fordi man via Apples online-butik App Store (der er en del af iTunes) kunne købe og downloade apps.

En App er i dette tilfælde blot et computerprogram, som kan køre på en håndholdt maskine som altså en smartphone eller en iPad. Så ligesom der findes tusinder af forskellige programmer til "almindelige" computere, så findes der altså også tusinder af forskellige apps lige fra spil over emailprogrammer, browsere, gps'er, lydeffekter, vejkort, kontorprogrammer, e-bogslæsere med meget mere.

Der er en del professionelle firmaer, der laver disse apps, men også "almindelige" mennesker har sat sig ned og programmeret en app. Der er et stort og verdensomspændede marked, og der er eksempler på at folk med en god idé er blevet rige på at programmere en app og sætte den til salg. Priserne på apps varierer meget og går fra 0 kroner og opefter. Der har endda været et eksempel på en app ("I am rich" hedder den), der kostede 999,99 dollars.

Men Apple er naturligvis ikke alene på markedet, det er det simpelthen for stort til. Så der er kommet konkurrende firmaer, som også laver Smartphones og de har for de flestes tilfælde benyttet sig af styresystemet Android, som er opfundet af Google. Så de to største spillere på markedet til operativsystemer for smartphones er også nogle af de største spillere på internettet. Microsoft har man ikke hørt så meget til på dette punkt endnu, men der findes en del smartphones, der bruger en mobilversion af Windows.

De mobiltelefoner, der bruger Android kan ikke benytte sig af Apples apps og omvendt. Så hvis man har en Androidbaseret smartphone, så skal man downloade apps via Androids butik, der hedder Android Market. Det står alle frit for at lave apps til Android Market og priserne på apps'ne varierer også fra 0 kroner og opefter. MEN i Danmark er det ikke muligt at downloade apps fra Android Market, der koster penge. Af en eller anden grund er det kun muligt at downloade de apps, der er gratis.

Men hvad betyder det for bibliotekerne, kunne man spørge?

Jo, bibliotekerne har jo lavet store og flotte hjemmesider med masser af muligheder for at søge via sin computer derhjemme. Men i takt med at flere og flere surfer rundt på internettet med sin smartphone, så kan man overveje, om man skal nøjes med at have den gængse hjemmeside, eller om man skal lave andre tiltag. Godt nok kan man uden problemer surfe rundt på bibliotekernes hjemmesider og man kan søge og bestille bøger via sin smartphone på hjemmesiden ligesom man kan hjemme ved sin computer.

Men biblioteket kan jo også lave en app, der fungerer som søgemaskinen på bibliotekets hjemmeside, så man ikke behøver at skulle bevæge sig rundt på en stor hjemmeside der er fuld af ting, som man ikke interesserer sig for i lige det øjeblik. Og det har Gladsaxe bibliotek faktisk gjort. På deres hjemmeside kan man downloade en app som Gladsaxe Bibliotek har fået produceret til henholdsvis mobiler med Android og iPhones. Med denne app kan man søge efter bøger, se om de er hjemme på biblioteket og, hvis man er registreret låner hos Gladsaxe Bibliotek, reservere bøgerne og se, hvad man har lånt/reserveret og om man skylder biblioteket penge. Det er meget smart og programmet er gratis at downloade og bruge, bortset fra, at det jo går på nettet for at hente sine oplysninger, så alt efter ens mobilabonnement kan man altså risikere at skulle betale for de data, man bruger både når selve app'en downloades og når man benytter den til at søge og bestille bøger og så videre.

Men teoretisk set kan man lave alle mulige slags biblioteksrelevante apps. For eksempel kan man forestille sig apps, der advarer om, at nu har biblioteket indgået en ny bog af ens yndlingsforfatter, eller sender oplysninger om, at i aften er der arrangement på biblioteket med den-og-den, oversigtskort over bibliotekets opstillinger og udstillinger, spil der foregår på biblioteket med videre. Det er i virkeligheden kun fantasien (og udviklingskontoen), der sætter grænser. :-)

lørdag den 31. juli 2010

Steam - køb, download og spil. OPDATERET!


I min tidligere blogpost skrev jeg blandt andet om Spilogmedier.dk, hvor man kan downlåne spil, hvis ens bibliotek er tilmeldt tjenesten på samme måde som med for eksempel Netlydbog.dk.


Et ret godt og kommercielt alternativ er firmaet Steam, der er en internetbaseret amerikansk virksomhed, der blev startet i 2003 og siden er blevet temmelig populær.


Når man bliver kunde hos Steam, skal man downloade et program til sin computer og oprette en profil. Oplysningerne om ens profil bliver lagret hos Steam, så man således kan logge ind på sin profil på en hvilken som helst computer med adgang til internettet, sålænge computeren også har downloadet programmet.


Når man har en profil hos Steam, kan man købe og downloade adskillige spil, som også findes i den almindelige butikshandel. Der er selvfølgelig forskellige spærringer på spillene, så Valve, der er firmaet bag Steam, kan være sikre på, at der ikke bliver lavet ulovlige kopier af de spil, de sælger.


For øjeblikket leverer Steam kun spil til PC og MAC, men de vil senere på året levere spil til Playstation 3 også, hvor det første spil vil være Portal 2, der er efterfølgeren til kæmpesuccesen Portal. Der går også rygter om, at Steam vil begynde at levere spil til linuxbaserede pc'er, men det er altså kun rygter indtil videre.


Ret hurtigt er Steam blevet en kæmpesucces, men systemet har også været udsat for en del kritik. Blandt andet fordi man skal være online for at spille nogle af deres spil, ligesom nogle spil man køber i almindelige butikker kræver, at man opretter en Steamkonto og registrerer sit køb af spillet dér, inden man kan få lov til at spille det.


Til gengæld giver Steam ofte rabatter på de spil, de sælger online, man kan se, hvilke af ens venner, der spiller hvilke spil og man kan chatte med dem, ligesom opdateringer til ens spil bliver downloadet og installeret automatisk på en central server. Det samme gør de save games, man laver undervejs, når man vil gemme sin position i spillet. Alt dette er gratis.


Det er også muligt for spillecaféer og pc-caféer at indkøbe en licens til Steam, således at folk kan komme ind og spille spil. Måske er der samme mulighed for bibliotekerne? Det kunne være værd at undersøge. Så var der i hvert fald en nem måde at tilbyde adgang til en del spil på, som kunne spilles på biblioteket uden at man skal have styr på cd-rom'er og lignende.


Du kan læse mere om Steam på Wikipedia, og se Steams hjemmeside her.


Nederst på hver side kan du få et overblik over, hvilke firmaer, der leverer spil til Steam.

OPDATERING: Steam er et glimrende eksempel på, hvordan internettet kan ændre den måde, vi køber varer på, især kulturvarer. Tidligere gik man ned i en butik og købte et spil eller, hvis det gik vildt for sig, bestilte det over internettet og modtog det med posten en uge senere. Med Steam er der kommet en måde, hvorpå man kan købe og downloade et spil uden at have en fysisk udgave nogensteder, og på trods af denne "mangel" (mange foretrækker stadig at have en fysisk udgave som en slags sikkerhed), så vokser Steams kundebase sig altså større og større.
Samme forretningsmodel har man allerede set indenfor musik, hvor man blandt andet via iTunes har kunnet købe musikfiler. Men forretningsmodellen breder sig altså til andre medier såsom spil, film og bøger. Dog er der det aber dabei ved filmene, at de kræver en ret hurtig bredbåndsforbindelse, hvis man vil have dem downloadet hurtigt og i en god kvalitet for ikke at nævne muligheden for at streame filmene, altså at kunne se dem, imens de bliver downloadet. Det kræver som sagt ret hurtige bredbåndsforbindelser, og det er der ikke ret mange, der har endnu. Især ikke i USA, som for øjeblikket er det land, der driver markedet.
Med hensyn til download af bøger (e-bøger), så er det en forretningsmodel, der først nu er begyndt at vinde indpas. Allerede i 2001 var det muligt at købe og downloade e-bøger til pc'er og særlige e-bogslæsere, men det er altså først med blandt andet Amazons e-bogslæser "Kindle" og Sonys "Reader", at markedet rigtigt er kommet igang. For eksempel er Amazon nu begyndt at sælge flere e-bøger på månedsbasis end papirbøger.
Så digital distribution vinder altså mere og mere frem.

fredag den 30. juli 2010

Computer- og konsolspil på internettet


Allerede i 1978 bliver det første internetspil tilgængeligt. Det var et såkaldt MUD (Multi User Dungeon), som lettest kan beskrives som et spil, der typisk foregår i en fantasyverden og er bygget op af forskellige rum eller steder, man kan bevæge sig rundt i og møde andre spiller, slås, gå på eventyr og så videre. I starten var disse spil kun tekstbaserede, men efterhånden er de blevet ret avancerede og med flot grafik. Et spil som Runescape er et godt eksempel på en form for nutidig MUD. I vore dage er der dog ikke så mange, der bruger betegnelsen MUD. I stedet optræder betegnelser som ”Online RPG” eller ”MMORPG” (en forkortelse af ”Massively Multiplayer Online RolePlaying Game”). World of Warcraft (også kaldet WoW) er et eksempel på sådan et MMORPG. Men det er også stadig muligt at finde rent tekstbaserede MUDs på internettet, som stadig bliver spillet.

Nå, det var lidt af en tangent, jeg fik kørt ud af. :-) Formålet med denne måneds blogpost er at gøre lidt opmærksom på, hvad man kan finde på nettet af gode og interessante spilressourcer. Som man kan se af ovenstående, så er det også lykkedes for internettet at favne spilverdenen, og det betyder, at man ligesom med så mange andre emner, kan finde hjemmesider, der fortæller om spil, anmelder spil, sælger spil og giver mulighed for at spille spil online enten gratis eller mod en betaling.

Først og fremmest er der hjemmesiden Spilogmedier.dk, som er blevet til i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Vejle Bibliotekerne og DBC. På Spilogmedier.dk kan man læse anmeldelser af spil, både til pc, de gængse konsoller og de bærbare spillemaskiner som Nintendo DS og Sonys PSP. Foruden de kommercielle spil er der også anmeldelser af independent spil (indie-spil). Indie-spil er ofte, men ikke altid, gratis og kan for manges vedkommende spilles i browseren uden at man skal downloade noget inden. Da der er mange indiespil på nettet og disse spil altså ikke har den store kommercielle bevågenhed, er der ikke så mange andre hjemmesider, der anmelder dem. Så af den grund alene kan Spilogmedier.dk være en god side at have kendskab til, hvis lånere kommer og efterspørger gratis spil på nettet. En anden interessant ting ved Spilogmedier.dk er, at via samarbejdet med DBC tilbyder siden mulighed for at downloade og ”låne” spil i et tidsrum på syv dage efter samme model som Netmusik.dk og Netlydbog.dk.

Desværre er spiludvalget til downlån pt ikke så stort eller særligt bredt. Titlerne består især primært af Pixelinespil og henvender sig derfor mest til børn. Men der skulle være flere på vej.

Du kan finde Spilogmedier.dk
her.

Er du interesseret i andre hjemmesider med spilanmeldelser, kan du blandt andet prøve
Gamereactor.dk eller en af mine favoritsider Kotaku.com, der er en amerikansk blog om spil, og altså både har nyheder, sladder og anmeldelser indenfor spilverdenen.

Vil du finde gratis spil på nettet kan du prøve den danske hjemmeside, der hedder
gratisspil.dk, vær dog opmærksom på, at den er ret uoverskuelig og reklametung. En af de gode udenlandske spilsider med gratis indie-spil er armorgames.com, der også er præget af mange reklamer.

Og har du tid til og mod på at give dig i kast med Runescape, kan du finde spillet
her.
Der er også hjælp at hente, hvis du sidder fast i et spil, og det sker jo for os allesammen på et tidspunkt. :-) En af de bedste sider at hente hjælp på er Gamefaqs. Her kan man blandt andet finde snydekoder til spil, men det er også muligt at læse sig frem til, hvordan man gennemfører spil via sidens FAQs, der er skrevet af alle mulige brugere (med lidt for meget fritid). Et eksempel på en sådan FAQ kan man se her.
Og endelig er der så Steam, som jeg vil komme ind på i den næste blogpost.

torsdag den 1. juli 2010

Biblog og bibliografi.dk - 2 nyttige værktøjer

I det følgende vil vi præsentere 2 gode og anvendelige værktøjer:

Biblog - bibliotek og IT
Nutiden er digital! Den ny generation af biblioteksbrugere, Netgenerationen eller Googlegenerationen stiller forventninger til bibliotekerne om, at vi kender mere end toppen af det teknologiske isbjerg. Bibliotekarrollen er under forandring. På Biblog kan du finde hardcore nyheder fra IT- og biblioteksverdenen om netop dette emne.
Som eksempel kan du her få en præsentation af Gyldendals ebogslæser samt orientere dig om ebogsmarkedet og IPad. Du kan også læse om f.eks Carina-udvalgets rapport og om nye tiltag fra biblioteksverdenen. Du kan naturligvis deltage i debatten ved at kommentere indlæggene. Herudover kan du læse Biblog på mobilen og i din reader samt modtage deres nyhedsbrev på mail.

Læs mere her !

Bibliografi.dk

Bibliografi.dk er en international forfatterbibliografi, som indeholder en oversigt over danske og udenlandske forfatteres værker og disses forskellige udgaver, der er udkommet på dansk i Danmark.
Bibliografien indeholder hovedsalig forfattere af skønlitterær karakter - dvs. den indeholder også biografier og rejsebøger. Hovedvægten er lagt på populærforfattere, der har været udgivet i bogklubber.
Øverst er der en alfabetisk indgang til for forfattere.
Under forfatteren er der links til Litteraturpriser.dk, Krimisiden.dk og Romansiden.dk.
Via en tidstavle kan du søge på forfattere, der har udgivet indenfor en bestemt periode. Tidstavlen går tilbage til Romantikken (1800). Via land kan du søge på forfattere fra et bestemt land. Der er også en generel søgefunktion, hvor du kan søge på forfatter, udgivelsestitel, udgivelses år og type.
Der er desuden en oversigt over anvendte Kilder.
Prøv dig frem med forskellige forfattere, lande og perioder, og få mere at vide om posternes opbygning under Afgrænsning.

Læs mere her !

tirsdag den 1. juni 2010

Bonanza og Pirat tv - 2 slags fjernsyn på nettet

Kan du huske underholdnings programmet  Dansk Naturgas eller hvad med børneudsendelsen Bamse på planeten? DR har lagt en masse gamle udsendelser på nettet i deres arkiv Bonanza. Du kan bl.a. gense Dirch Passer og Hoppegyngen eller hvad at gense landsholdet fra VM i Mexico 1986?

Der er timers underholdning, når du først kommer i gang. Brug søgefunktionen ude til højre på siden eller klik dig igennem temaerne ude til venstre.

Programmerne er alle fra før 2002. Det er et spørgsmål om digitale rettigheder. DR lægger dog hele tiden nye ting på, så mangler du et yndlingsklip, så kan du skrive til DR og ønske det.

Kast dig ud i Bonanza

Tv på nettet er ikke kun gamle klip og nyheder. Pirat tv er DR´s ungdoms-tv. Fra efteråret 2009 var det slut med ungdomsredaktionen på DR tv og de flyttede hele produktionen til nettet. Nu er det her ungdomssatiren og provokationerne sker. Du kan bl.a se programmet Søstrene Bidsk eller Perlevenner.      

Se ind til piraterne, hvis du tør


tirsdag den 27. april 2010

AgeForce

Internettet har ligesom bibliotekerne tilbud til alle aldersgrupper, og et af de nyere tiltag, specielt for de rigtigt voksne, hedder AgeForce.


AgeForce er et netværk for alle over 50, der gerne vil mødes på nettet og i virkeligheden.
Ideen er at samle de mange stærke kræfter blandt voksne mennesker og skabe et forum, hvor interesser og aktive fællesskaber står i centrum.

Det er Roskilde Bibliotekerne, der med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier har taget initiativ til AgeForce. Derudover har aktive, frivillige kræfter spillet en vigtig rolle i oprettelsen af det fysiske og virtuelle netværk.
AgeForce ønsker at imødekomme brugernes situationer og behov, og tanken er, at AgeForce med tiden skal være helt ”brugerdrevet”.

Man kan se på AgeForce som et dansk facebook for modne mennesker, men herudover kan biblioteker, kulturhuse eller lignende institutioner, der ønsker at starte et fysisk netværk i lokalområdet, få hjælp til igangsætning fra Roskilde Biblioteks projektleder.

Se mere om AgeForce her

torsdag den 1. april 2010

Pallesgavebod.dk









Så åbner børnebibliotekernes fælles hjemmeside endelig.

Siden er kommet til verden via Biblioteksstyrelsen, det kreative firma Copenhagen Bombay og bibliotekarer fra hele Danmark.

Det er meningen, at dette skal være børnenes vej ind til biblioteket - man kan sige det er en slags bibliotek.dk for børn.

I denne måned skal I gå ind og kigge på siden og se de muligheder børnene har. De kan oprette sig som brugere, så de kan give stjerner, og de kan kommentere. Siden er meget visuel med mange forsider, videoer og gallerier. Prøv at søge på siden, på fx. racerspil, og se hvor mange ting der kommer frem.

Til august kommer der en reklamekampagne, men allerede nu er der mange biblioteker, der har den som startside i børnebibliotekerne.

Det er fagredaktioner, bestående af bibliotekarer fra hele landet, der sørger for, at der hele tiden er spændende nye ting at kigge på.

Palle har en gavebod hvor tingene er pissegratis, og hans medarbejdere, som I kan se på billedet, hjælper hvor de kan med uforbeholdne meninger om alt muligt. (Se filmene på forsiden)


Hop ind på siden og god fornøjelse i Pallesgavebod.

torsdag den 25. februar 2010

Hvad er en browser og hvilke typer findes der?

I fordums tider

I begyndelsen var internettet et koldt og kedeligt sted; alting bestod af tal og bogstaver.

Men så skabte Tim Berners-Lee i 1991 det grafikbaserede internet, og alt var godt.

Sådan kan interfaceudviklingen på internettet meget kort, meget overfladisk og med et temmelig kraftigt glimt i øjet beskrives. Fra internettet blev opfundet i 1960'erne og frem til omkring 1990, brugte man en tekstbaseret program til at navigere rundt på internettet. I 1991 præsenterede Tim Berners-Lee så sin idé om et internet bestående af grafik, tekst og links i en pærevælling, det såkaldte WorldWideWeb, hvilket også medførte en fremkomst af grafikbaserede browsere. En browser er det program, du bruger til at gå på internettet med, typisk er det i dag den browser, der hedder Internet Explorer, som er lavet af Microsoft.

En af de første browsere hed Mosaic, og den blev videreudviklet frem til 1997, hvor dens ophavsmænd besluttede sig for at stoppe supporten af Mosaic.

Senere hen er der kommet flere andre, blandt andet Explorer, Netscape Navigator, Konqueror, Amaya, SeaMonkey, Safari, Firefox, Opera, Chrome og mange flere.

Et godt stykke op i 90'erne og i begyndelsen af det nye årtusinde havde det meget betydning for browserne, hvordan de forskellige hjemmesider var blevet skrevet. Det betød, at siderne kunne se forskellige ud alt efter hvilken browser, man brugte, og at man i værste fald ikke kunne se en bestemt hjemmeside, fordi ens browser ikke understøttede det format, som hjemmesiden var skrevet i.

Men efterhånden er de tilfælde en saga blot, da de fleste nyere browsere kan læse de fleste hjemmesider uden problemer.

Firefox


Internet Explorer er den browser, der bruges mest, og sandsynligheden for, at du læser dette via Explorer er ret stor, så i det nedenstående vil jeg i stedet præsentere dig for to alternativer, der begge kan bruges i stedet for. De to alternativer er Firefox og Chrome.

Firefox er udviklet af firmaet Netscape og den første udgave kom i 2004. Den kan downloades her. Hvis du vil være på god fod med din lokale it-afdeling kan det være en god idé at downloade browseren på din egen computer derhjemme. Du kan altid slette den igen bagefter. Der er i øvrigt ikke noget problem i at have flere browsere på din computer samtidig, de kan endda være åbne og i brug på samme tid.

Vil du se en bred oversigt over de fordele og muligheder, som Firefox giver, så kan du se en del af dem på denne side. Highlights er naturligvis et temperamentsspørgsmål, men jeg synes at sådan noget som Firefox's extensions (der er tilføjelser, man kan downloade kvit og frit) samt "Awesome bar" er gode ting, der taler for at bruge Firefox.

Samtidig er Firefox open source. Det vil sige, at en masse mennesker rundt omkring kan komme med tilføjelser og rettelser til browseren, hvilket er med til at forbedre den hurtigere, end hvis det kun var Netscape, der kom med rettelser til den, og af samme grund bliver der hurtigere opdaget sikkerhedshuller, som så bliver rettet.




Som man kan se på billedet, så ligner den meget Internet Explorer. Det er også de to browsere, der har konkurreret mest igennem tiden, så derfor er de uundgåeligt kommet til at ligne hinanden. Lidt kynisk kan man sige, at konkurrencen primært har bestået i at hugge hinandens bedste idéer.

Google Chrome

Google Chrome er en temmelig ny browser, der kom sidste år. Det er Googles første forsøg på at lave en browser, og man må sige, at det forsøg er faldet ret heldigt ud. Idéen med Chrome var, at man ville prøve at kaste alle idéer om, hvordan en browser fungerer, væk og i stedet prøve at begynde forfra med at lave en ny type browser.

Det har resulteret i en browser, der umiddelbart ligner Explorer og Firefox. Chrome har stadig et adressefelt, hvor man skriver hjemmesidens adresse, og man kan lave faneblade med hver sin hjemmeside på, ligesom man kan i de ovennævnte browsere.

Men adressefeltet i Chrome er også samtidig et google søgefelt. Og hvis du begynder at skrive en adresse, så kommer chrome med forslag til, hvilken adresse det kan være, også selv om du aldrig har været inde på den pågældende side før.


Fanerne (kaldet tabs) i Chrome er også et kapitel for sig. For hver fane er faktisk en browser i sig selv. Det vil sige, at hvis du for eksempel har fire faner åbne i enten Explorer eller Firefox, og en af fanerne går i stå eller går ned, så låser den fane for hele Firefox eller Explorer. Men hvis en fane i Chrome låser eller lukker ned, så vil alle de andre faner kunne fortsætte uden problemer, fordi de er uafhængige af hinanden. Optimalt set, i hvert fald, for det er lykkedes mig at få Chrome til at gå helt ned en eller to gange. Men det er intet imod, hvor ofte Firefox og især Explorer er gået ned.


I Firefox og Explorer kan man også omarrangere de forskellige faner, forstået på den måde, at man kan ændre deres indbyrdes placering til venstre eller højre for hinanden. Det kan man også i Chrome. Men fordi hver enkelt fane i Chrome er sin egen browser, så kan man også trække fanen ud af af rækken, hvorved man så har to forskellige Chrome vinduer, man kan have åbne samtidig. Man kan måske sige, at i Chrome fungerer fanebladene ligesom legoklodser, som man kan skille ad og sætte sammen på mange forskellige måder.


I det ovenstående billede kan du se et eksempel på Chrome, hvor der netop er nogle tabs (faner) åbne og en enkelt fane (den del med Geek Culture), der er trukket ud af den oprindelige browser og nu er sin egen browser.

Derudover har Chrome også mulighed for at tilføje extensions, og du kan se dem her. Derudover er Chrome også open source, med de fordele det giver. Og så er Chrome den hurtigste browser, jeg endnu har oplevet. Den starter endda rigtig hurtigt, hvilket er dejligt.


Du kan downloade Chrome her, men igen - spørg lige din it-afdeling om det er okay. Og ellers vil jeg foreslå, at du afprøver den derhjemme. Det er ikke sikkert, at du har lyst til at bruge de andre browsere igen bagefter. ;-)

Links
Det er et langt indlæg denne gang, men jeg synes lige, du også skal have nogle links til nogle film om browserne. Så kan du lære lidt mere om brugen af dem, selv hvis du ikke downloader dem.

Her lidt om browsernes historie på Wikipedia.

Her er en film om Firefox.

Og endelig en film om Google Chrome.

mandag den 1. februar 2010

Google Street View

I denne måned skal vi på sightseeing i Danmark.

Google Street View er en måde at gå helt ind i et kort. Helt ned på gadeplan.

Google Street View dækker stort set hele Danmark. Biler monteret med kameraer, der dækkede 360 grader, har kørt Danmark tyndt i sommer og hen over efteråret.

For at bruge Street View skal du gå ind på Google Maps.

Søg f.eks på Hillerød Bibliotekerne. Zoom lidt ind. Oppe i venstre hjørne er der en lille gul mand.
Brug musen og træk ham ud på kortet med musen. Placer ham der, hvor du gerne vil se mere. Nu kommer du helt ned på gadeplan.

Du kan klikke dig frem på kortet eller dreje rundt via piletasterne.

Prøv at finde jeres eget bibliotek eller bolig.

Her kan du se hvor i verden du også kan bruge Google Street View.

Google Street view er kommet lidt i modvind på grund af den danske lovgivning om fotografering på privat grund. Det kan du læse mere om her.

En af visionerne fra Googles side, er at man kan reklamere inde i Google Street View. Det vil sige, hvis du ser på et supermarked, vil ugens reklamer være placeret i på væggen, ligesom i virkeligheden. Man ville også kunne købe f. eks. husgavle til reklamer.

Er du blevet fotograferet på en uheldig måde, så er der mulighed for kontakte Google og få billedet sløret eller fjernet.

Danske alternativer:

Kraks kort har også gadebilleder, men dog kun fra København, Odense og Århus.

De Gule Sider dækker lige nu København.
Går du ned ad Strøget har du mulighed for at gå helt ind i en butik.

fredag den 1. januar 2010

Bibliotek.dk og de lokale søgebaser (OPACs)

Vi der arbejder i danske biblioteker bruger de professionelle udgaver af de forskellige søgebaser - nu skal vi se på de baser vore brugere er henvist til:





bibliotek.dk er den alment tilgængelige udgave af netpunkt, dvs en database med alt der findes på danske offentlige biblioteker. Formålet med bibliotek.dk er både at give borgerne et godt overblik over hvilke materialer bibliotekerne har og at give let adgang til at bestille materialer fra alle danske biblioteker til afhentning på ens eget bibliotek.


Da bibliotek.dk åbnede i oktober 2000 var det den første landsdækkende base af sin art i hele verden og der er nu over 50.000 brugerbesøg hver uge.

For at søge og bestille i bibliotek.dk behøver man ikke at være logget ind eller at have oprettet sig som bruger - man skal derimod være oprettet som bruger på det bibliotek hvor man vil hente bøger og andet som man bestiller.

Man kan oprette sig som bruger hvis man gerne vil have den samme opsætning hver gang man bruger biblioteke.dk, de samme favoritbiblioteker osv.

Prøv at gå ind på bibliotek.dk og søg den sidste nye titel af Dan Brown frem og bestil den. Hvad sker der? (afbryd bestillingen inden den endelige godkendelse, så sker der ikke noget)
De fleste biblioteker har styret opsætningen i bibliotek.dk så brugerne ikke kan bestille bøger i bibliotek.dk som afhentningsbiblioteket selv har.


Find Benny Andersen: Samlede digte på mp3 og bestil den - hvad sker der? (afbryd igen inden du skal godkende bestillingen).
Når man bestiller en bog eller andet i bibliotek.dk til afhentning på eget bibliotek finder databasen automatisk det bibliotek der vil kunne levere bogen hurtigst, afhængigt af om bogen er hjemme, antal reserveringer i forhold til antal eksemplarer og disses afleveringsdatoer, og endelig om hvor i landet det er i forhold til kørselsordningen. Ret imponerende!


Hvis ingen biblioteker har åbnet for automatisk bestilling af den type materiale låneren bestiller, er det personalet på afhentningsbiblioteket der skal finde ud af hvor de vil bestille.

I bibliotek.dk kan man også finde netdokumenter - søg f. eks. på solhverv og se hele artiklen fra Den store danske (Gyldendals åbne encyklopædi). Mange biblioteker har også tilsluttet sig betalingsordningen så deres lånere kan gå ind på anmeldelser fra Infomedia og læse dem direkte fra bibliotek.dk.

OPACs
De fleste biblioteksbrugere anvender det lokale biblioteks søgebase (også kaldet OPAC= Online Public Access Catalog) til at søge og bestille bøger og andet. Disse OPACs ser ret forskellige ud alt efter hvilket edb-system biblioteket bruger og hvor meget biblioteket har satset på at tilpasse dette system til egne ønsker.
Det er rart at kende sit eget biblioteks OPAC så man kan hjælpe brugerne (eller i det mindste forstå hvad de taler om) når de har problemer med søgning og bestilling, så prøv at gå ind på dit eget biblioteks søgebase og søg på Dan Brown, søg på et spil og bestil/reserver noget til dig selv. Synes du det er nemmere eller sværerer end når du gør det tilsvarende i den professionelle udgave?
Prøv at gå ind på alle de andre bibliotekers OPACs herunder og se forskellene - Århus er taget med fordi det er et af de biblioteker der er længst fremme med at brugertilpasse deres egen OPAC.
Brøndby-Bibliotekernes søgebase
Hillerød Bibliotekernes søgebase
Ishøj Biblioteks søgebase

Vallensbæk Biblioteks søgebase

Århus Kommunes Bibliotekers søgebase

Der er blevet brugt megen tid og mange penge de sidste par år på at udvikle nye og mere brugervenlige OPACs, men det har vist sig sværere end de fleste troede, og i øjeblikket er der mange ikke helt færdige forsøg.

Udviklingen vil vise om alle i fremtiden kommer til at søge og bestille via bibliotek.dk - eller om de lokale søgebaser/OPACs overlever, måske ved mere eller mindre at integrere services fra bibliotek.dk