mandag den 3. september 2012

Bliv klogere på TING!











Lidt historie:

KKB og ÅKB starter projektet TING i 2008 for at sætte fokus på digital formidling.
Folkebibliotekerne har traditionelt set satset meget på formidling i det fysiske rum, mens de elektroniske data i højere grad kun er "stillet til rådighed". Kernen i projektet er en af DBC udviklet databrønd, der samler data, som udover bibliografiske data også omfatter bla. elektroniske ressourcer, netbaserede materialer m.fl. samt statistiske og brugerskabte data. De 2 biblioteker går i samarbejde med DBC i et projekt, som baserer sig på Open Source software. De øvrige biblioteker, som tilslutter sig projektet, har løbende mulighed for at bidrage til fælleskabet med egen kode. Koden bliver udviklet i hjemmesidesystemet Drupal version 6 CMS (Content Management System) og får betegnelsen Ding1 og senere Ding2.
Projektet lægger vægt på fælleskabet ("Community"): Alle kan få indflydelse og være med til at skabe nye resultater for brugere og kunder. Samtidig er det en "oprustning" af det samarbejdende danske biblioteksvæsen.

Nedenstående billede viser forsiden fra Billund Bibliotekernes "nye" hjemmeside (mange af de øvrige biblioteker i fællesskabet har forsider, der ligner denne). Det store søgefelt er skabt med inspiration fra Google. Via dette søgefelt kan der søges direkte i DBC Databrønd, læs mere om hvilke kilder der pt. kan søges i her



Samarbejdet fortsætter:

I marts 2012 overgiver DBC via Transitionsteamet Ding2 koden (Drupal 7) til Open Source fællesskabet og trækker sig samtidig ud af CMS delen. Databrønden hører dog stadig hjemme hos DBC.

På den baggrund nedsættes der et projekt bestående af KKB, Odense og ÅKB m.fl., som skal videreudvikle Ding2 koden til noget brugbart herunder at udvikle en ny grænseflade ("Ding CMS") til Ding2, som bygger på den eksisterende kode. Projektet kaldes "Ding2tal" og skal munde ud i en pakkeløsning, som henvender sig med en løsning til forskellige biblioteksstørrelser - også til mindre biblioteker. Der vil desuden blive tilbudt en hosting-løsning. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, som kan ses her samt en design-beskrivelse med oversigt over opgaver, der kan læses her. En BETA version af Ding2tal skal køre i test på Odense Centralbibliotek primo oktober 2012. Projektet løber til 1. nov. 2012, hvorefter det udbydes til bibliotekerne.

Det er bla. et stort krav fra bbliotekerne, at der vil ske en kraftig viderudvikling og forbedring af søgefaciliteterne/visningsformaterne på TING hjemmesiden
Alle bibliotekeker kan melde sig til "TING community"og blive Ting partner.

Det bliver spændende at se, hvilken løsning/løsninger projektet kommer frem til, og hvor meget "Total", de bliver.

Samtidig og på den baggrund er der etableret en TING-hjemmeside http://www.ting.dk/, hvor alle dele af "TING Concept" er beskrevet. Mange biblioteker har allerede meldt sig som TING partnere m.h.p. at udnytte og biddrage til fællesskabet. Man kan registrere sig som bruger og modtage nyhedsbreve fra "TING Community", selvom man ikke er TING partner. Når man har registreret sig som bruger, kan man også søge på hjemmesiden. Visse emner f.eks. under "Teams", kan man kun opdatere, hvis man er registreret som bruger eller logget på.
TING-hjemmesiden kan virke uoverskuelig, og der optræder en del ord og teminologi, som kan være ukendte for mange. En forenkling af siden og en ordbog er på vej.

Der er etableret en organisering, der kan fremme nye projekter, deltagelse og deling. Læs mere her

Ligeledes er der etableret en række "Teams", som arbejder med de forskellige delområder indenfor TING.
Eksempler på Ting Teams: "ding.TING", "Brønd.TING", "Content.TING", "Mobile.TING", hvor"ding.TING" er selve filosofien bag TING, du kan læse mere om ding.TING her.

Alle - uanset om man er TING partner - kan imidlertid hente koden, som ligger frit tilgængelig (Open Source) på TING hjemmesiden, læs mere ved klik på "Get started". Det kræver imidlertid en del ressourcer på egen hånd at sætte en TING-hjemmeside op, så mange vælger at gå i samarbejde med en leverandør, se hvilke leverandør partnere, der er med i samarbejdet her. Mange vælger også en specifik leverandør til at hoste løsningen.

For at skabe et optimalt grundlag for at biblioteker kan samarbejde og videreudvikle koden, har "Core Team" (læs mere om Core Team) skabt en række "code guidelines".

Ding2 koden, som der nu arbejdes videre på, benævnes "hovedsporet". I stedet for at "starte forfra" med opbygningen af en TING hjemmeside, har flere biblioteker valgt at hente andre bibliotekers løsninger ind, f.eks. har Bilund hentet/downloadet København-sporet, og tilpasset den til egne behov med konsulenthjælp fra leverandøren "Reload". Flere biblioteker herunder Billund og Rødovre har gode erfaringer med hosting hos DBC, - det kan være en fordel at vælge en leverandør udfra den pågældene leverandørs kendskab til bibliotekssystemer. Iflg. Rødovre har det ikke været nødvendigt at tegne en supportaftale på CMS-delen.

Frederiksberg, som har valgt leverandøre b14, går til oktober i luften med en ny hjemmeside, som baserer sig på en kraftig videreudvikling af Ding 2 koden og brugergrænsefladen. Der er desuden indgået en udviklingsaftale med Gentofte, som også har valgt b14 til udvikling af deres Ding2 side. Læs mere her.
Dette kan (måske) udvikle sig til endnu et hovedspor (den antagelse står helt for egen regning).

Oversigt over hjemmesider, der baserer sig på TING, kan ses her.

Danskernes Digitale Bibliotek (DDB)

I rapporten "Danskernes Digitale Bibliotek: Fælles løsning til digtital formidling for folkebibliotekerne" er der lagt stor vægt på en ligestilling af de fysiske og de netbaserede materialer og i lighed med udbuddet af et nationalt bibliotekssystem, forventer men også, at der vil komme et udbud af et CMS system, som vil lægge vægt på selve formidlingen af de netbaserede materialer. I rapporten kan det læses, at der er afsat penge til udviklingen af et CMS system. Hvorvidt det er en Ding2tal løsning, som udvælges som "løsningen", er det endnu for tidligt at spå om, men der er i hvert fald i "Ting konceptet" skabt et grundlag, som der kan arbejdes videre med.


Ovenstående giver et "øjebliksbillede" af TING!

Prøv at kigge dig lidt omkring på http://www.ting.dk/,
hvor der også findes en blog

God fornøjelse!