tirsdag den 1. marts 2011

Bogtube og Bogbidder




Hanne Bech Hansen læser "Lasten"


Kender du Bogtube ?

En ny litterær webside har set dagens lys :

Bogtube har, som navnet også antyder, hovedvægt på videoklip.

Her er klip med aktuelle danske forfattere som f.eks Michael Katz Krefeldt og Hanns Bech Hansen. Der er både interviews med forfatterne og klip, hvor forfatterne selv læser op af deres bøger.

Foruden videoer er der også artikler, relevante links og en kalender med litterære arrangementer.

Der er god hjælp at hente under FAQ. Du kan f.eks selv lægge egne videoer på Bogtube samt lægge videoer fra Bogtube på din egen hjemmeside.

Bogtube.dk er ejet af MediaMovers.

Læs mere på Bogtube.dk

Bogbidder : smag på litteraturen

Bag bogbidder.dk står et konsortium bestående af Horsens, København, Køge, Ringsted og Viborg biblioteker. Bogbidder er et tilbud til den enkelte biblioteks brugere og ikke-brugere. Man behøver ikke være oprettet som låner på det enkelte bibliotek. Den enkelte bruger tilmelder sig gratis via sin e-mail og får automatisk det første kapitel af en udvalgt bog i små bidder leveret i løbet af en uge (mandag til fredag) direkte i sin indbakke. Er kapitlet interessant, er der links til der, hvor man kan låne eller købe bogen. Har man misset en bid, kan man læse alle tidligere bidder på bogbidder.dk. Nogle af bogbidderne er for lydbogslæsere, da nogle af bidderne også kommer på lyd.

En redaktion udvælger sammen med de deltagende forlag de titler, som hver uge udsendes til abonnenternes indbakker samt præsenteres på det udvalgte biblioteks hjemmeside. Bidderne kommer fra bøger, der er oppe i tiden og giver indblik i hvad der rører sig.

En arbejdsgruppe udarbejder kvalificeringen af titlerne, og bibliotekerne bag Bogbidder sørger for administrationen af abonnenter, markedsføringsmaterialer m.v.

Læs her tekniske oplysninger, om hvordan bogbidder kan vises på det enkelte biblioteks eget site. Her kan du også se eksempler på, hvordan udvalgte biblioteker har integreret Bogbidder.

Iøjeblikket tilbyder knap 50 biblioteker Bogbidder til sine brugere.

Læs mere på Bogbidder.dk