DDB: Digital formidling

DDB - Danskernes Digitale Bibliotek - fylder meget i biblioteksverdenen i øjeblikket!
Formålet med  DDB er etablering af et samarbejde, der styrker folkebibliotekernes digitale formidling. Ialt 97 af landets 98 kommuner har tilmeldt sig samarbejdet, hvilket betyder, at ca. 90 % af befolkningen i løbet af de næste par år bor i en kommune med samme digitale tilbud tilrettet lokale forhold. Kernen i DDB er en fælles infrastruktur, der giver folkebibliotekerne mulighed for at dele data, indhold og it-løsninger.

Samarbejdet omfatter udvikling, indkøb, drift og support på det digitale område, og det består af 3 elementer: En basispakke, en indkøbspakke og en hjemmeside.

Basispakken
I Basispakken er der afsat en pulje på 10 mio. kr. udvikling af en infrastruktur, en statistikløsning, en mulighed for fordeling af indhold, teknisk support til infrastrukturen og udviklingen af app's. Kun få kommuner har ikke tilmeldt sig Basispakken herunder København.

Indkøbspakken 
Indkøbspakken består af en fælles indkøbssystem til digitale materialer. Med et fælles indkøbssystem er der mulighed for ensartede regler og bedre økonomiske aftaler. Med Indkøbspakken skal bibliotekerne fortsat selv vælge de digitale værker, når de køber en e-bog, en netbase eller en netlydbog, men alle licensaftaler og hele administrationen foregår via DDB. På sigt er det hensigten at udvide indkøbssamarbejdet med musik, film og spil.

Hjemmesiden (DDB CMS)
Bibliotekerne kan også tilmelde sig DDB CMS, som består af søgefunktion og web-del. Den er baseret på en fælles platform. "ding2tal", som er en udløber af Ting, - læs mere i et tidligere indlæg her på bloggen. Et væsentligt element i Ting er jo den fælles "Databrønd", hvorved borgerne i en samlet søgning søger på tværs af materialer og platforme.

Hjemmesidepakken indeholder fælles hosting, vedligeholdelse og support af CMS, designinstallation og opdateringer. Biblioteker står selv for alt det redaktionelle indhold såsom nyheder, arrangementer og fakta.sider.

74 kommuner har tilmeldt sig hjemmesidepakken.

Med DDB er der mulighed for et nyt stærkt biblioteksfællesskab på tværs af kommuner og bibliotekernes forskelligheder. Biblioteksvæsenet har jo en lang tradition for samarbejde, og tilslutningen til DDB viser, at samarbejdet vil kunne fortsætte langt ud i fremtiden.



Bibliotekerne vil i længden kunne bruge mere tid på formidling/anvendelse af værktøjerne end at "bygge dem", hvilket samlet set må komme borgerne til gode.

Læs mere på DDB's hjemmeside (herunder udbud, tidsplaner og priser).

Du kan også følge med på Kulturstyrelsens hjemmeside, hvor også Rapporten: "Danskers Digitale Bibliotek: Fælles løsning til digitale formidling for folkebibliotekerne" (marts 2012) kan læses.

Spændende artikler af nyere dato kan læses i Bib-Forum (Dec. 2013) og Perspektiv (Jan., 2014).

AT-2014

Emnet for årets AT-opgave er 'mad og mennesker'. Vi har samlet en række links til sider med artikler og andre ressourcer, der kan bruges af de studerende.

Generelle
EMU om opgaven med ideer til hvordan man kan inddrage de forskellige fag.
Københavns Biblioteker har en side med forlag til relevante bøger
Videnskab.dks samling af relevante artikler

Mad og kultur
Madkulturen.dk
Landbrug & Fødevarers side om madkultur
Samling af links om religiøst og kulturelt betingede spisevaner
Historienets tema om mad
Kokkepigens blog udgivet af Nationalmuseet

Spiseforstyrrelser
Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade

Klima og fødevareknaphed
Danmarks statistik med tal om fødevareforbrug og landbrug
Etik.dk samling af artikler om forbrug og fødevarer
Naturerhvervsstyrelsen

Madtrends
Regional madkultur Sjælland
Regional madkultur Bornholm
Regional madkultur Thy-Mors
Regional madkultur Vestjylland
Nordisk Ministerråd http://www.nynordiskmad.org/
OPUS - Det Biovidenskabelige Fakultet om ny nordisk hverdagsmad
Fremtidsforsker om madtrends

Ernæring
DTU Fødevareinstituttet
Sundhedsstyrelsens side om mad med inspiration til At-forløbet
Sundhedsstyrelsens udgivelser

Selvudgivelser - Udgiv din egen bog.

"Alle har en forfatter i maven!" 

Alle kan i hvert fald kan selvudgive en bog. Man skal bare have lidt teknisk snilde og/eller en masse penge.

Det har aldrig været nemmere at få den bog udgivet, som man har haft liggende i skuffen i de sidste tyve år. Eller biografien om ens dejlige mor der var god til bage eller den Tolkien kopi man lavede i folkeskolen. Man kan springe alle led over hvor kvalitet bliver vurderet og få bogen direkte ud til folket.

Man kan også sige at litteraturen er blevet mere fri og ikke mere er afhængig af firmaer, der skal tjene penge på et salg. Litteratur for alle fra alle. Der er fordele ved at udgive sin bog selv. Hvis bogen bliver et hit, er ens indtjening større. Men der er også fordele ved at udgive på etablerede forlag, De har reklamebudgetter, redaktører og kvalitetsstempler bare ved at deres navn er på bogens forside.

Ligegyldig hvilken indstilling man har til selvudgivelser, så er de her og fylder mere og mere i litteraturlandskabet.

Her kan du se en oversigt over hvor du kan læse mere om selvudgivelser som e-bog eller papir bog.

Her er en rigtig god artikel, fra et forfatternetværk, der hedder New Pub. Artiklen giver et overblik over de muligheder man har som forfatter.   

Saxo:
Hurtig og nem måde at få e-bøger udgivet. Der er en nem startguide på dansk og man får 70% af salgsprisen. Alle kan så købe e-bøgerne på Saxo´s hjemmeside.

Mellemgaard:
Et forlag der udgiver papirbøger og hvor man som forfatter selv kan være med til at betale for at få bogen udgivet. Læs mere her.

Attika:
Attika er en forening, hvor forfatterne selv betaler for udgivelser. Man kan få hjælp fra de andre

medlemmer i foreningen og overskud fordeles blandt medlemmerne.

Amazon:

Her har man muligheden for at få millioner af købere, hvis man skriver på engelsk. Også her betaler man en del af overskuddet til Amazon. Her er en visuel guide til hvordan man kommer i gang med at udgive hos Amazon.

BoD og Gopubli.sh:

Hvis man gerne vil have hjælp til at udgive din bog så kan du bruge firmaer som dem her. Her kan man tilkøbe sig hjælp til det meste. Man kan både få lavet papirbøger og e-bøger.

Så hvis du gerne vil udgive din egen bog, er det bare med at komme i gang.

Undervisning via internettet

Her på bloggen har vi tidligere skrevet om onlinekurser om at bruge internettet og mange af dets funktioner.

Men der er efterhånden flere og flere, der lægger kurser og hele undervisningsforløb ud, så man kan lære at skrive computerkode, og dermed lave computerprogrammer, tage universitetskurser eller optage al mulig anden viden, der som sådan ikke har noget med at lære at bruge internettet at gøre.

På Youtube ligger der utroligt mange videoer med kurser, foredrag eller andre tips. To af mine favoritter viser, hvordan man kan folde t-shirts på mindre end fem sekunder og hvordan man kan få en kold radiator til at blive varm igen, hvilket nok skal være nyttigt i disse dage!

Men der ligger også mange videoer fra TED Talks- konferencerne på Youtube. TED Talks er en konference, hvor mange forskellige personer afholder korte foredrag eller opvisninger på 10-20 minutter indenfor alle mulige forskellige emner. En lang række kan ses her, men TED Talks har også en officiel hjemmeside, hvor man også kan se videoerne.

Der findes også en danske pendant til dette, nemlig Danskernes Akademi, der dog er noget mere forsknings- og undervisningsorienteret.

Indenfor undervisningsverdenen er der ved at brede sig en tendens til at lægge mange kurser og undervisningsforløb online. Oftest er de lukkede for alle andre end dem, der er tilmeldt de enkelte undervisningsinstitutioner, men rundt omkring i verden er der blandt andet universiteter, der lægger hele kurser og semesterforløb online til alle, der har lyst til at give sig i kast med dem.

Nogle af disse universiteter er eksempelvis det amerikanske Massachussets Institute of Technology (MIT), men også et tilsvarende indisk universitet, Indian Institute of Technology, giver mulighed for at følge kurser gratis online. Også Khan Academy er et af de største online-læringssites.

Du kan finde flere gratis kurser online via hjemmesiden Coursera og Open Culture.

Vil du lære dig selv at programmere, så kan du gøre det hos Codeacademy, der har kurser i  programmeringssprog som Python, Javascript, PHP, HTML med mere.

Fælles for de forskellige onlinekurser er, at man skal kunne engelsk for at få et udbytte af dem. Men kan du ikke engelsk, så er der håb endnu. For du kan også finde gratis sprogkurser online.

Men spørgsmålet er, hvor godt sprogkurser egentlig egner sig til selvstudier og om man ikke ville være bedre tjent med decideret holdundervisning? Har du gode erfaringer med eksempelvis sprogstudier via internettet, så er du velkommen til at give lyd i kommentarerne nedenunder. :-)

Hvad er en geek og hvad er en nørd?

I gamle dage, det vil sige så sent som i 1980'erne og start-90'erne, var ordene "geek" (ingen dansk oversættelse, men ifølge wikipedia har udtrykket "at drive gæk med" og "gækkebreve" en forbindelse til "geek") og "nerd" (dansk: nørd) nedsættende beskrivelser om personer, man ofte opfattede som sære mennesker med sociale problemer og mærkelige interesser.

Nu er det dog ved at vende, så de mennesker, der tidligere helst ikke ville stigmatiseres af de to ord, snarere er begyndt at omfavne etiketten og med stolthed proklamerer, at de så sandelig er en geek eller nørd. Ja nogle siger endda, at fremtiden tilhører disse geeks og nørder.

Men hvad er en geek og en nørd?

Geeks var oprindeligt omrejsende cirkusartister, der i begyndelsen af 1900-tallet udførte "kunster", som primært skulle virke chokerende eller ulækre på de betalende kunder. Et eksempel på sådan en kunst var at bide hovedet af en levende kylling. 

Ordet "nerd" stammer fra den amerikanske forfatter Dr. Seuss, og blev efterfølgende brugt til at beskrive mennesker med haltende sociale færdigheder, veludviklet intelligens og en stærk tendens til at bruge meget tid på emner, der ligger udenfor mainstream-området. Herhjemme blev udtrykket "nørd" især kendt, da Kim Schumacher brugte det i oversættelsen af filmen "Revenge of the Nerds" (Nørderne kommer).

Nørders og geeks attributter er meget ens, men man kan godt finde punkter, hvorpå de adskiller sig en smule fra hinanden. Geeks er efter sigende typisk mere socialt orienterede end nørder, ved en del om mange forskellige ting og har interesser, der breder sig ud over et større felt af forskellige obskure emner. I modsætning hertil ved en nørd rigtig meget om et bestemt eller få emne(r), og er måske decideret ekspert inden for området.

Geeks og nørder findes inden for mange fag, også biblioteksbranchen. Måske har du en kollega, der ved exceptionelt meget om bilreparations-manualer, strikkeopskrifter eller tegneserier. Måske er det dig selv? Vil du tjekke det, så er der mange tests på nettet af mere eller (ofte) mindre seriøs grad. Prøv for eksempel disse to: The Geek Test og The evolution of the Geek.

Som du kan se ud fra Evolution of the geek-testen, så er der mange typer. Viser det sig, at du er en geek eller nørd, så er det absolut ikke noget at være ked af, tværtimod. Bare lyt til skuespillerne Simon Pegg og Wil Wheaton, når de fortæller, hvorfor det er cool at være nørder og geeks!