Digitalt selvforsvar er i familie med almindelige computersikkerhed, men dækker over andet og mere.
Vi ved efterhånden alle sammen, at banken aldrig ville bede
om vores dankortoplysninger i en mail og at hvis man bruger nettet skal man også installere en anti-virus.
Men digitalt selvforsvar handler i lige så høj grad om at
beskytte sig fra ikke-kriminelle. Det handler om at Google, Facebook og andre
firmaer indsamler og videresælger ens data uden at man har nogen kontrol over
dem.
Det handler også om at f.eks. det offentlige og potentielle arbejdsgivere kan se meget mere om en på nettet end man egentligt er
klar over og at disse oplysninger, især ude af kontekst, kan få negative
konsekvenser for en.
Der findes mange guides på nettet til hvordan man beskytter
sit privatliv og der er også udkommet en bog på dansk ”Fake it!” om emnet, men
her dækker vi nogle grundlæggende skridt man kan og bør tage.
Der findes tillige et plug-in til Firefox, der kan blokere
for bannerreklamer, så de slet ikke bliver indlæst og dermed også kan blokere for hvad
der ellers ville have fulgt med af malware.
Andre nyttige redskaber er en url-expander, der kan vise
hvad der gemmer sig bag forkortede links, f.eks. på Twitter og en web scanner,
der kan afgøre om et link er farligt inden du klikker på det.
Undlad at poste personlige data på Facebook og andre sociale
netværk. Det gælder ikke bare cpr-nummer, men også din rigtige fødselsdato, der
i kombination med dit fulde navn kan bruges af identitetstyve. Også dit telefonnummer og adresse bør holdes hemmelig. Overvej at bruge et alias på sociale netværk du bruger privat og så kun bruge dit rigtige navn professionelt på LinkedIn og lignende sider.
Skift password jævnligt, gerne en gang om måneden, men
aldrig på opfordring, for det kan være et forsøg på at stjæle dit password.
Undlad at autosave dit password.
Ryd din historik og slet cookies mindst en gang om måneden.
Overvej at benytte de muligheder for at bruge nettet uden at gemme data, som findes
i de fleste browsere. Også her findes der redskaber der kan hjælpe dig. Disconnect.me sørger for
at f.eks. Facebook og Google ikke kan følge din færden rundt på websider. Man kan blokere
helt for cookies med et program der hedder DoNotTrackMe
Accepter aldrig venneanmodninger fra folk du ikke kender,
heller ikke selvom det ser ud til at I har en eller flere fælles venner.
Skriv ikke om dine ferie- eller rejseplaner på Facebook og
andre sociale netværk. Vent med at dele billeder til du er kommet hjem. Undlad
også at dele billeder af dit spritnye tv og hvad du ellers måtte have af dyre
ejendele. Informationerne kan opsnappes af indbrudstyve, men selv hvis det ikke
sker, risikerer du, at de bliver set af dit forsikringsselskab, der betragter den
slags som risikoadfærd.
Check dine privatlivsindstillinger. Det er en kendt sag at
Facebook ynder at ændre deres indstillinger jævnligt og sjældent til det bedre.
Hvis du ikke orker at læse de tusindvis af ord i dokumentationen for de
forskellige hjemmesider, så kan du hurtigt finde guides på nettet, der fortælle
dig hvad der er vigtigt og hvad du selv skal gøre.
Før du installerer en app på din telefon eller tablet, så
tjek altid hvad den gerne vil have adgang til og tænk over om det er rimeligt. En
app der giver dig vejrudsigten skal bruge adgang til dine gps-data, men der er
ingen grund til at den skal kunne se dine kontakter. Det kan være vanskeligt at
gennemskue hvad der er rimeligt at bede om (de fleste apps, uanset hvad de er
til, skal f.eks. bruge adgang til internettet for at kunne vise reklamer) og
nogle ting der virker harmløse kan være risikabel, når man kombinerer dem.
Denne artikel (på engelsk) forklarer hvordan man bruger sund fornuft til at vurdere apps.
Generelt handler digitalt selvforsvar om en grundlæggende skepsis når man færdes på nettet. Det er ikke nødvendigt at melde sig ud af den digitale verden, men man skal ikke have nogen illusioner om at store firmaer vil en det bedste eller at de ting man lægger ud, ikke kan blive set af flere end man først havde tænkt.
