Bonanza og Pirat tv - 2 slags fjernsyn på nettet

Kan du huske underholdnings programmet  Dansk Naturgas eller hvad med børneudsendelsen Bamse på planeten? DR har lagt en masse gamle udsendelser på nettet i deres arkiv Bonanza. Du kan bl.a. gense Dirch Passer og Hoppegyngen eller hvad at gense landsholdet fra VM i Mexico 1986?

Der er timers underholdning, når du først kommer i gang. Brug søgefunktionen ude til højre på siden eller klik dig igennem temaerne ude til venstre.

Programmerne er alle fra før 2002. Det er et spørgsmål om digitale rettigheder. DR lægger dog hele tiden nye ting på, så mangler du et yndlingsklip, så kan du skrive til DR og ønske det.

Kast dig ud i Bonanza

Tv på nettet er ikke kun gamle klip og nyheder. Pirat tv er DR´s ungdoms-tv. Fra efteråret 2009 var det slut med ungdomsredaktionen på DR tv og de flyttede hele produktionen til nettet. Nu er det her ungdomssatiren og provokationerne sker. Du kan bl.a se programmet Søstrene Bidsk eller Perlevenner.      

Se ind til piraterne, hvis du tør

AgeForce

Internettet har ligesom bibliotekerne tilbud til alle aldersgrupper, og et af de nyere tiltag, specielt for de rigtigt voksne, hedder AgeForce.

AgeForce er et netværk for alle over 50, der gerne vil mødes på nettet og i virkeligheden.

Ideen er at samle de mange stærke kræfter blandt voksne mennesker og skabe et forum, hvor interesser og aktive fællesskaber står i centrum.

Det er Roskilde Bibliotekerne, der med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier har taget initiativ til AgeForce. Derudover har aktive, frivillige kræfter spillet en vigtig rolle i oprettelsen af det fysiske og virtuelle netværk.

AgeForce ønsker at imødekomme brugernes situationer og behov, og tanken er, at AgeForce med tiden skal være helt ”brugerdrevet”.

Man kan se på AgeForce som et dansk facebook for modne mennesker, men herudover kan biblioteker, kulturhuse eller lignende institutioner, der ønsker at starte et fysisk netværk i lokalområdet, få hjælp til igangsætning fra Roskilde Biblioteks projektleder.

Se mere om AgeForce her

Pallesgavebod.dk

Så åbner børnebibliotekernes fælles hjemmeside endelig.

Siden er kommet til verden via Biblioteksstyrelsen, det kreative firma Copenhagen Bombay og bibliotekarer fra hele Danmark.

Det er meningen, at dette skal være børnenes vej ind til biblioteket - man kan sige det er en slags bibliotek.dk for børn.

I denne måned skal I gå ind og kigge på siden og se de muligheder børnene har. De kan oprette sig som brugere, så de kan give stjerner, og de kan kommentere. Siden er meget visuel med mange forsider, videoer og gallerier. Prøv at søge på siden, på fx. racerspil, og se hvor mange ting der kommer frem.

Til august kommer der en reklamekampagne, men allerede nu er der mange biblioteker, der har den som startside i børnebibliotekerne.

Det er fagredaktioner, bestående af bibliotekarer fra hele landet, der sørger for, at der hele tiden er spændende nye ting at kigge på.

Palle har en gavebod hvor tingene er pissegratis, og hans medarbejdere, som I kan se på billedet, hjælper hvor de kan med uforbeholdne meninger om alt muligt. (Se filmene på forsiden)


Hop ind på siden og god fornøjelse i Pallesgavebod.

Hvad er en browser og hvilke typer findes der?

I fordums tider

I begyndelsen var internettet et koldt og kedeligt sted; alting bestod af tal og bogstaver.

Men så skabte Tim Berners-Lee i 1991 det grafikbaserede internet, og alt var godt.

Sådan kan interfaceudviklingen på internettet meget kort, meget overfladisk og med et temmelig kraftigt glimt i øjet beskrives. Fra internettet blev opfundet i 1960'erne og frem til omkring 1990, brugte man en tekstbaseret program til at navigere rundt på internettet. I 1991 præsenterede Tim Berners-Lee så sin idé om et internet bestående af grafik, tekst og links i en pærevælling, det såkaldte WorldWideWeb, hvilket også medførte en fremkomst af grafikbaserede browsere. En browser er det program, du bruger til at gå på internettet med, typisk er det i dag den browser, der hedder Internet Explorer, som er lavet af Microsoft.

En af de første browsere hed Mosaic, og den blev videreudviklet frem til 1997, hvor dens ophavsmænd besluttede sig for at stoppe supporten af Mosaic.

Senere hen er der kommet flere andre, blandt andet Explorer, Netscape Navigator, Konqueror, Amaya, SeaMonkey, Safari, Firefox, Opera, Chrome og mange flere.

Et godt stykke op i 90'erne og i begyndelsen af det nye årtusinde havde det meget betydning for browserne, hvordan de forskellige hjemmesider var blevet skrevet. Det betød, at siderne kunne se forskellige ud alt efter hvilken browser, man brugte, og at man i værste fald ikke kunne se en bestemt hjemmeside, fordi ens browser ikke understøttede det format, som hjemmesiden var skrevet i.

Men efterhånden er de tilfælde en saga blot, da de fleste nyere browsere kan læse de fleste hjemmesider uden problemer.

Firefox

Internet Explorer er den browser, der bruges mest, og sandsynligheden for, at du læser dette via Explorer er ret stor, så i det nedenstående vil jeg i stedet præsentere dig for to alternativer, der begge kan bruges i stedet for. De to alternativer er Firefox og Chrome.

Firefox er udviklet af firmaet Netscape og den første udgave kom i 2004. Den kan downloades her. Hvis du vil være på god fod med din lokale it-afdeling kan det være en god idé at downloade browseren på din egen computer derhjemme. Du kan altid slette den igen bagefter. Der er i øvrigt ikke noget problem i at have flere browsere på din computer samtidig, de kan endda være åbne og i brug på samme tid.

Vil du se en bred oversigt over de fordele og muligheder, som Firefox giver, så kan du se en del af dem på denne side. Highlights er naturligvis et temperamentsspørgsmål, men jeg synes at sådan noget som Firefox's extensions (der er tilføjelser, man kan downloade kvit og frit) samt "Awesome bar" er gode ting, der taler for at bruge Firefox.

Samtidig er Firefox open source. Det vil sige, at en masse mennesker rundt omkring kan komme med tilføjelser og rettelser til browseren, hvilket er med til at forbedre den hurtigere, end hvis det kun var Netscape, der kom med rettelser til den, og af samme grund bliver der hurtigere opdaget sikkerhedshuller, som så bliver rettet.

Som man kan se på billedet, så ligner den meget Internet Explorer. Det er også de to browsere, der har konkurreret mest igennem tiden, så derfor er de uundgåeligt kommet til at ligne hinanden. Lidt kynisk kan man sige, at konkurrencen primært har bestået i at hugge hinandens bedste idéer.

Google Chrome

Google Chrome er en temmelig ny browser, der kom sidste år. Det er Googles første forsøg på at lave en browser, og man må sige, at det forsøg er faldet ret heldigt ud. Idéen med Chrome var, at man ville prøve at kaste alle idéer om, hvordan en browser fungerer, væk og i stedet prøve at begynde forfra med at lave en ny type browser.

Det har resulteret i en browser, der umiddelbart ligner Explorer og Firefox. Chrome har stadig et adressefelt, hvor man skriver hjemmesidens adresse, og man kan lave faneblade med hver sin hjemmeside på, ligesom man kan i de ovennævnte browsere.

Men adressefeltet i Chrome er også samtidig et google søgefelt. Og hvis du begynder at skrive en adresse, så kommer chrome med forslag til, hvilken adresse det kan være, også selv om du aldrig har været inde på den pågældende side før.

Fanerne (kaldet tabs) i Chrome er også et kapitel for sig. For hver fane er faktisk en browser i sig selv. Det vil sige, at hvis du for eksempel har fire faner åbne i enten Explorer eller Firefox, og en af fanerne går i stå eller går ned, så låser den fane for hele Firefox eller Explorer. Men hvis en fane i Chrome låser eller lukker ned, så vil alle de andre faner kunne fortsætte uden problemer, fordi de er uafhængige af hinanden. Optimalt set, i hvert fald, for det er lykkedes mig at få Chrome til at gå helt ned en eller to gange. Men det er intet imod, hvor ofte Firefox og især Explorer er gået ned.

I Firefox og Explorer kan man også omarrangere de forskellige faner, forstået på den måde, at man kan ændre deres indbyrdes placering til venstre eller højre for hinanden. Det kan man også i Chrome. Men fordi hver enkelt fane i Chrome er sin egen browser, så kan man også trække fanen ud af af rækken, hvorved man så har to forskellige Chrome vinduer, man kan have åbne samtidig. Man kan måske sige, at i Chrome fungerer fanebladene ligesom legoklodser, som man kan skille ad og sætte sammen på mange forskellige måder.

I det ovenstående billede kan du se et eksempel på Chrome, hvor der netop er nogle tabs (faner) åbne og en enkelt fane (den del med Geek Culture), der er trukket ud af den oprindelige browser og nu er sin egen browser.

Derudover har Chrome også mulighed for at tilføje extensions, og du kan se dem her. Derudover er Chrome også open source, med de fordele det giver. Og så er Chrome den hurtigste browser, jeg endnu har oplevet. Den starter endda rigtig hurtigt, hvilket er dejligt.

Du kan downloade Chrome her, men igen - spørg lige din it-afdeling om det er okay. Og ellers vil jeg foreslå, at du afprøver den derhjemme. Det er ikke sikkert, at du har lyst til at bruge de andre browsere igen bagefter. ;-)

Links

Det er et langt indlæg denne gang, men jeg synes lige, du også skal have nogle links til nogle film om browserne. Så kan du lære lidt mere om brugen af dem, selv hvis du ikke downloader dem.

Her lidt om browsernes historie på Wikipedia.

Her er en film om Firefox.

Og endelig en film om Google Chrome.

Google Street View

I denne måned skal vi på sightseeing i Danmark.

Google Street View er en måde at gå helt ind i et kort. Helt ned på gadeplan.

Google Street View dækker stort set hele Danmark. Biler monteret med kameraer, der dækkede 360 grader, har kørt Danmark tyndt i sommer og hen over efteråret.

For at bruge Street View skal du gå ind på Google Maps.

Søg f.eks på Hillerød Bibliotekerne. Zoom lidt ind. Oppe i venstre hjørne er der en lille gul mand.
Brug musen og træk ham ud på kortet med musen. Placer ham der, hvor du gerne vil se mere. Nu kommer du helt ned på gadeplan.

Du kan klikke dig frem på kortet eller dreje rundt via piletasterne.

Prøv at finde jeres eget bibliotek eller bolig.

Her kan du se hvor i verden du også kan bruge Google Street View.

Google Street view er kommet lidt i modvind på grund af den danske lovgivning om fotografering på privat grund. Det kan du læse mere om her.

En af visionerne fra Googles side, er at man kan reklamere inde i Google Street View. Det vil sige, hvis du ser på et supermarked, vil ugens reklamer være placeret i på væggen, ligesom i virkeligheden. Man ville også kunne købe f. eks. husgavle til reklamer.

Er du blevet fotograferet på en uheldig måde, så er der mulighed for kontakte Google og få billedet sløret eller fjernet.

Danske alternativer:

Kraks kort har også gadebilleder, men dog kun fra København, Odense og Århus.

De Gule Sider dækker lige nu København.
Går du ned ad Strøget har du mulighed for at gå helt ind i en butik.

Bibliotek.dk og de lokale søgebaser (OPACs)

Vi der arbejder i danske biblioteker bruger de professionelle udgaver af de forskellige søgebaser - nu skal vi se på de baser vore brugere er henvist til:





bibliotek.dk er den alment tilgængelige udgave af netpunkt, dvs en database med alt der findes på danske offentlige biblioteker. Formålet med bibliotek.dk er både at give borgerne et godt overblik over hvilke materialer bibliotekerne har og at give let adgang til at bestille materialer fra alle danske biblioteker til afhentning på ens eget bibliotek.


Da bibliotek.dk åbnede i oktober 2000 var det den første landsdækkende base af sin art i hele verden og der er nu over 50.000 brugerbesøg hver uge.

For at søge og bestille i bibliotek.dk behøver man ikke at være logget ind eller at have oprettet sig som bruger - man skal derimod være oprettet som bruger på det bibliotek hvor man vil hente bøger og andet som man bestiller.

Man kan oprette sig som bruger hvis man gerne vil have den samme opsætning hver gang man bruger biblioteke.dk, de samme favoritbiblioteker osv.

Prøv at gå ind på bibliotek.dk og søg den sidste nye titel af Dan Brown frem og bestil den. Hvad sker der? (afbryd bestillingen inden den endelige godkendelse, så sker der ikke noget)
De fleste biblioteker har styret opsætningen i bibliotek.dk så brugerne ikke kan bestille bøger i bibliotek.dk som afhentningsbiblioteket selv har.


Find Benny Andersen: Samlede digte på mp3 og bestil den - hvad sker der? (afbryd igen inden du skal godkende bestillingen).
Når man bestiller en bog eller andet i bibliotek.dk til afhentning på eget bibliotek finder databasen automatisk det bibliotek der vil kunne levere bogen hurtigst, afhængigt af om bogen er hjemme, antal reserveringer i forhold til antal eksemplarer og disses afleveringsdatoer, og endelig om hvor i landet det er i forhold til kørselsordningen. Ret imponerende!


Hvis ingen biblioteker har åbnet for automatisk bestilling af den type materiale låneren bestiller, er det personalet på afhentningsbiblioteket der skal finde ud af hvor de vil bestille.

I bibliotek.dk kan man også finde netdokumenter - søg f. eks. på solhverv og se hele artiklen fra Den store danske (Gyldendals åbne encyklopædi). Mange biblioteker har også tilsluttet sig betalingsordningen så deres lånere kan gå ind på anmeldelser fra Infomedia og læse dem direkte fra bibliotek.dk.

OPACs
De fleste biblioteksbrugere anvender det lokale biblioteks søgebase (også kaldet OPAC= Online Public Access Catalog) til at søge og bestille bøger og andet. Disse OPACs ser ret forskellige ud alt efter hvilket edb-system biblioteket bruger og hvor meget biblioteket har satset på at tilpasse dette system til egne ønsker.
Det er rart at kende sit eget biblioteks OPAC så man kan hjælpe brugerne (eller i det mindste forstå hvad de taler om) når de har problemer med søgning og bestilling, så prøv at gå ind på dit eget biblioteks søgebase og søg på Dan Brown, søg på et spil og bestil/reserver noget til dig selv. Synes du det er nemmere eller sværerer end når du gør det tilsvarende i den professionelle udgave?
Prøv at gå ind på alle de andre bibliotekers OPACs herunder og se forskellene - Århus er taget med fordi det er et af de biblioteker der er længst fremme med at brugertilpasse deres egen OPAC.
Brøndby-Bibliotekernes søgebase
Hillerød Bibliotekernes søgebase
Ishøj Biblioteks søgebase

Vallensbæk Biblioteks søgebase

Århus Kommunes Bibliotekers søgebase

Der er blevet brugt megen tid og mange penge de sidste par år på at udvikle nye og mere brugervenlige OPACs, men det har vist sig sværere end de fleste troede, og i øjeblikket er der mange ikke helt færdige forsøg.

Udviklingen vil vise om alle i fremtiden kommer til at søge og bestille via bibliotek.dk - eller om de lokale søgebaser/OPACs overlever, måske ved mere eller mindre at integrere services fra bibliotek.dk

Litteratur på nettet

I december måned skal vi lære 4 litteratursider på nettet at kende : Litteratursiden.dk, Krimisiden.dk, Scifisiden.dk og Horrorsiden.dk. Du bliver her klogere på, hvad disse sider indeholder, hvordan du finder rundt på den enkelte side, samt hvad du kan bruge dem til. Vi forestiller os, at du bruger ca. 10 minutter på Litteratursiden.dk og ca. 10 minutter på de 3 øvrige sider. Undervejs støder du sikkert på muligheder, som kræver lidt mere tid, men som du evt. kan "udforske", når du har små pauser i det daglige.


Litteratursiden.dk

Litteratursiden.dk er udnævnt til "Årets bibliotek 2009". Og det er ikke uden grund. Her får du inspiration til læsning og information om forfattere og deres værker, og du kan få anbefalinger til litteratur. Litteratursidens indhold produceres af en lang række biblioteker landet over.

Start med at åbne litteratursiden på http://www.litteratursiden.dk/.

Lige under logoet for Litteratursiden.dk ser du Litteratursidens hovedmenu.

Prøv nu at klikke på emnerne i hovedmenuen en af gangen og bliv fortrolig med siderne. Du kan prøve at søge dig frem på siderne :
Forfattere : Her kan du bla. se videoklip med forfatteren og læse interviews. Læg mærke til alle de links du får, når du har søgt på en bestemt forfatter.
Vi Anbefaler : med nye centrale titler og mulighed for at Podcaste.
Analyser : Her kan du læse om de meste bemærkelseværdige romaner i bestemte tidsperioder fra 1910 til idag.
Lister, som er underopdelt i Brugenes lister, Redaktionens lister og "Noget der ligner" (hvor litteratursidens lister er mærket med et orange redaktørikon, og brugernes lister er mærket med et blåt brugerikon)
Temaer : om specifikke genrer og tematikker
Læseklubber : Her kan du debattere med andre læsere i hele landet og få en oversigt over Begivenheder.
Quizzer : Deltag evt. i månedens quizz.
Brugerprofiler. Når du har oprettet din brugerprofil kan du også skrive kommentarer til f.eks. indlæggene om Forfattere og Vi anbefaler m.m.

Mange steder er der link til bibliotek.dk, så man straks kan bestille de bøger, man får lyst til at læse. Og der er naturligvis masser af muligheder for at RSS-feede.

Opret din egen brugerprofil på Litteratursiden.
Som bruger er du være med til at skabe indholdet på Litteratursiden.dk. Du kan give din bedømmelse af en bog, skrive en anbefaling, blogge, tilføje bøger til din virtuelle boghylde, få læsevenner eller oprette lister med bøger til inspiration for andre brugere. Du kan også være med til at skabe Lyrikwikien ved at skrive om din foretrukne lyriker, et enkelt værk eller om et begreb.

Klik på Opret konto, og følg anvisningerne på skærmen. Log dig ind som bruger.
Du har nu mulighed for at oprette indhold : Klik på Opret indhold til højre i skærmbilledet.
Prøv herefter at klikke på mulighederne : Opret et Indlæg i din blog, Anbefal en bog, Opret liste, Opret din egen læseklub, Opret en bog til debat i din læseklub, Opret en begivenhed i din læseklub samt Bidrag til lyrikwikien. Hvis du har tid og lyst, så prøv f.eks at oprette din egen Litteraturliste (Det er meget nemt). Hvis du har oprettet din egen liste, kan du søge din liste frem under Lister i hovedmenuen.

Til højre i skærmbilledet kan du klikke på Min konto og få et overblik over, hvad du har oprettet af indhold på Ltteratursiden, se dine quizzresultater samt se, hvordan du opretter en OpenID. Her kan du også evt. se din nyoprettede liste, som du kan redigere i eller slette.

God fornøjelse på Litteratursiden.dk !


Scifisiden.dk

Scifisiden.dk er en del af Bognettet.dk, som med tiden vil samle informationerne fra de respektive hjemmsider (Romansiden.dk, Krimisiden.dk og Scifisiden.dk). Scifisiden.dk er en søsterside til Krimisiden.dk.

Scifisiden.dk indeholder omtaler og artikler om science fiction og fantasy.

Log ind på http://www.scifisiden.dk/

På forsiden får du et overblik over de nyeste forfattersider og nyeste bogomtaler samt evt. resultater af lodtrækninger om bøger.

Til venstre ses scifisidens hovedmenu. Prøv at klikke på de enkelte muligheder.

Under de 3 første punkter får du alfabetisk opdelte lister over Forfattere, Genrer og Serier.

Under Forfattere er der henvisninger til forfattere, der skriver i samme stil som en bestemt forfatter. Under Genrer får du lister over de forfattere, der skriver indenfor en bestemt genre.

Du kan få en liste over Hovedpersoner, en Geografisk indgang til bogomtaler, samt lister over Artikler (+begivenheder) og Bogomtaler med de nyeste først. Endelig har du følgende Søgemuligheder på Forfatternavn, Udgivelsestitel samt Udgivelsesår fra og til. Prøv at søge dig lidt frem.

God fornøjelse på Scifisiden.dk !


Krimisiden.dk

Krimisiden.dk indeholder oversigter over kriminalromaner og –forfattere samt bogomtaler af en del af bøgerne. Krimisiden.dk er søsterside til scifisiden.dk og opbygget på samme måde.

Log ind på http://www.krimisiden.dk/

På forsiden kan du få et overblik over de nyeste forfattersider og de nyeste bogomtaler samt se hvor mange der i øjeblikket gæster krimisiden samt hvornår siden sidst blev opdateret.

Til venstre ses krimisidens hovedmenu. Der er de samme indgange som på scifisiden.dk. Prøv at gå ind på nogle af dem.

Krimisiden.dk har en blog, men henvisning til siden ligger "gemt" inde under Artikler. Prøv i Artikler at klikke på indlægget "Bloggen er flyttet" (04.04.2009) og klik på linket til bloggen. Her kan man bl.a. finde et guldkorn for krimi-entusiaster "Nyt krimikomet-par på banen" (24.10.2009).

God fornøjelse på Krimisiden.dk !


Horrorsiden.dk

Lidt om gys, horror og andre hyggelige ting :

Horror er en genre, der er kommet for at blive - det er Edgar Allan Poe i hvert fald :-) Her får du information om en side på nettet, hvor du kan lære genren bedre at kende. Siden er traditionelt bygget op, og er ganske nem at finde rundt i.
Som bonus får du links til 2 yderligere sider om gys og horror.

http://horrorsiden.dk/ er startet af et par bibliotekarer, der senere hen har fået hjælp fra andre horror-interesseret heriblandt danske horrorforfattere. På højre del af siden er der henvisninger til f.eks. bøger, film, spil og tegneserier indenfor horror området. Det rigtig gode ved http://horrorsiden.dk/ er efter min mening, at der er i højre side er listet alle skribenterne på denne side. På nettet er det nemt at finde deres kontaktinformation, hvis du vil holde et arrangement om horror. Der er jo ingen tvivl om, at zombier og horror er noget, der kommer meget af i biografer og på spil. Hvis du undrer dig over, hvorfor der er så stor "reklame" for bogen horror.dk, er det fordi en af skribenterne på hjemmesiden har redigeret bogen. http://horrorsiden.dk/ er for skribenterne en "hyggeside", så hvis du er mere interesseret i formidling af genren opfordrer Janus fra horrorsiden.dk, at man benytter sig af http://gyseren.dk/ Denne side er oprettet af Jette Holst. Den går lidt mere seriøst til værks i sin formidling af anmeldelser af gyserfilm og gyserlitteratur.
Hvis du kan lide sider, der drives som hygge af nørder indenfor området har Janus afsløret, at http://fantastiskeforfattere.dk/ er en nyt lille projekt hvor "forfatterne får lov at fortælle, hvorfor vi skal læse deres bøger. Alle interviews er frigivet under en Creative Commons licens, som betyder, at andre kan genbruge dem på egen side".
Alle sider kan selvfølgelig RSS feed'es.

God fornøjelse på Horrorsiden.dk !

Twitter

Twitter er i medierne hele tiden, men hvad er det egentlig?

Twitter er, det som vi kender fra Facebook, statusopdateringer. Det kaldes microblogging. Du har 140 karakterer at bruge til at skrive om noget.

Hvis vi deler det meget kraftigt op, så kan man sige, at Facebook er dit personlige netværk. Dvs. venner, familie, kollegaer. Twitter er netværk for dem du ikke kender.

Du kan følge mennesker på Twitter, men de behøver ikke følge dig. Du bliver ikke "venner" med nogen på Twitter - du følger dem eller de følger dig.

På Facebook bruges statusopdateringer tit til at skrive om små dagligdags ting. "jeg drikker kaffe - igen" f.eks. På Twitter er det mere holdninger, nyheder, links, bemærkninger og andet der bliver skrevet om. På Twitter kan du være mere anonym. Ingen behøver at vide hvem du er.

Twitter er blevet kendt for at være et meget hurtigt nyhedsorgan. Folk der oplever ting, kan tage et billede og uploade det til Twitter hurtigere end en sendevogn kan være på plads. Det skete ved et flystyrt i Holland, hvor personer ved flyet skrev på Twitter, før nogen nyhedsbureauer havde historien.

I Twitter findes der noget der hedder Trending Topics - det er de 10 ting der bliver twittet mest om. De bliver opdateret konstant, så nyheder spredes hurtigt på Twitter.

For at skrive/twitte selv skal du oprette dig som bruger, men du kan godt se hvad det er at twitte, ved at gå ind på twitters forside.

Gå ind på www.twitter.com

Under feltet Seach står der en masse ord på tre linier.
Det er det populære ting der bliver twittet om lige nu, i løbet af dagen og i løbet af ugen.
Prøv at trykke på en af tingene.
Du kan nu se hvad andre folk skriver om det emne.

Hvis du opretter en profil, kan du selv twitte og/eller følge nogle mennesker, du synes er interessante. Hvis du f.eks. har en yndling forfatter/skuespiller/politiker kan du prøve at søge efter personen og se om de har en profil. Du kan også søge på emner f.eks en hobby og se om der er mennesker ude i verden, der deler din hobby.

Når du følger en person, betyder det at du får deres Tweets ind på din forside. De står i kronologisk orden med nyeste tweets øverst. Du kan altid rulle ned på siden og se hvad der tidligere er blevet skrevet om.

God fornøjelse med at Twitte!